<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
ICD klubben

Second Chance

Skrevet lørdag d. 26. juli 2014

På et spildt sekund ændres alt, men du kan få en ny chance

Mit navn er Flemming Krogh

Jeg er født den 15. maj 1961 i Ansgar og opvokset på Amager.
I efteråret 1983 giftede jeg mig med Sanne efter en ringforlovelse på 2½ år.
Ved påsketid i 1986 fik vi vores søn og u sommeren 1990 vores datter.
efter mange overvejdelser flyttede vi alle til Malmø i efteråret 2005.

For første gang i mit liv, blev jeg alvorlig syg i sommeren 2007. Her bliver jeg indlagt på Amager Hospital med to blodpropper i hjernen, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Efter en lille uge blev jeg sendt hjem med besked om selv at genoptræne min førlighed og med en meget lang recept på diabetes medicin, blodtryksdæmpende medicin, blodfortyndende medicin, medicin mod forhøjet kolesterol og medicin mod bivirkninger af medicinen. Det tog mig næsten et års sej kamp, at vende tilbage med fuld førlighed igen og uden men.

Det er en kold og hård vinter vi er midt i – 2009 bød endelig på en hvid jul og årsskiftets raketter tog afsæt i snedriverne da de skød 2010-året ind. Januar havde været usædvanlig kold og mørk og i denne weekend ankom endnu et stort snevejr til hele landet og vi kan næsten ikke huske, hvordan det føles når temperaturen udenfor i dagtimerne er plusgrader.

Mandag den 8. februar 2010 er det 7 graders frost om morgene da jeg sætter Sanne af på arbejdet.
Jeg kan ikke selv huske hvad der er sket dagene før, denne dag og de efterfølgende dage.
Efter 3 dage i kunstige koma og med respiratorhjælp, vågner jeg af en medicindøs, fuldstændig forvirret og aner ikke hvor jeg er.
Jeg lå på Rigshospitalet, Hjerteintensive afdeling og her kan I læse Sannes beretning.