Medierne har i den seneste tid beskrevet, at mikroskopiske blodpropper udgør en fare for de danske coronapatienter. Forskningschef giver dig her fakta og en vurdering af, hvordan du som hjertepatient skal forholde dig.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hjertepatienter landet over har henvendt sig til Hjerteforeningen om mediernes beskrivelser af mikroskopiske blodpropper i forbindelse med coronasmitte.
Specielt hjertepatienter er forståeligt bekymrede og omtaler på Hjerteforeningens Facebookside især en DR-artikel, der beskriver, hvordan patienter indlagt med coronavirus (COVID-19) ifølge artiklen nu ikke kun har en sygdom på lungerne, men også ”risikerer blodpropper i alt fra lunger til arme, ben og nyrer. Det var erfaringer, der først blev gjort i Kina, senere i europæiske lande og også i Danmark,” fremgår det af artiklen. Til DR udtaler intensivlæger sig og forklarer, hvordan patienter med coronavirus ifølge artiklen har udviklet mange blodpropper, og hvordan omfanget kommer bag på flere af lægerne.
Hjerteforeningens forskningschef ,Gunnar Gislason, som er en erfaren hjertelæge gennem mange år, forklarer herunder, hvad der er fakta i forbindelse med mediernes beskrivelser.
– Coronavirus (COVID-19) kan som andre infektionssygdomme – eksempelvis almindelig lungebetændelse – udvikle sig til blodforgiftning. Derfor skal sygdommen stadig betragtes som først og fremmest en lungesygdom, der som andre sygdomme kan påvirke kredsløbet, hvis forløbet udvikler sig alvorligt. Vi skal i den sammenhæng huske på, at coronavirus for langt størstedelen af danskerne ikke udvikler sig alvorligt, siger Gunnar Gislason.
Vi ved nu mere om, hvordan vi hjælper
Det er ifølge Gunnar Gislason velkendt, at der opstår blodpropper i de dybe vener hos patienter, der er meget syge og sengeliggende.
– Det ser dog ganske rigtigt ud til at gå ekstra hårdt ud over coronapatienter, og det er her, at vi ser, at medierne beskriver de alvorlige tilfælde. Det er også et kendt fænomen, at alvorlige blodforgiftninger kan føre til mikroskopiske blodpropper. Og det er her, at det ser ud til, at coronavirus – på grund af den svære betændelsestilstand, som sygdommen hos nogle medfører – giver en overraskende høj tendens til disse mikroskopiske blodpropper hos de mest alvorligt ramte patienter, forklarer Gunnar Gislason.
Men hvad betyder det for hjertepatienterne, og er der noget, hjertepatienter skal gøre anderledes, nu vi ved dette?
– Nej. Nyhederne om, at coronavirus giver større tendens til blodpropper, bør ikke føre til yderligere bekymring eller nye forholdsregler for dig som hjertepatient. Vi vidste i forvejen, at coronavirus giver meget alvorlig sygdom hos visse patienter, og vi ved nu, at disse blodpropper er en del af forklaringen. Vi skal huske på, at blodpropperne, som opstår, når man er hårdt ramt af coronavirus, for det meste opstår i venerne. De er derfor helt anderledes end dem, som vi normalt ser ved for eksempel en blodprop i hjertet eller hjernen, der sidder i pulsårerne (arterierne, red.), forklarer Gunnar Gislason.
– Tænk hellere på det sådan, at vi nu ved mere om, hvorfor coronavirus kan give et meget
alvorligt forløb hos nogle få mennesker, og at vi på den måde nu har bedre mulighed for at afprøve relevante behandlinger og hjælpe lige nøjagtig de mennesker. Så, at dette sker, er ikke direkte overraskende, men omfanget er lidt større end ventet.
