Rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene

Rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene kan udvikle sig til en livstruende sygdom, der kræver hurtig behandling for at redde liv.

 

Rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene er en betegnelse for hurtig hjerterytme, der opstår fra hjertekamrene. Tilstanden er ofte farlig, da du kan blive dårlig af den hurtige rytme, der kan udvikle sig til hjertestop. Der er gode muligheder for behandling med både medicin og operation.

 

Årsager

Der kan være mange årsager til rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene:

Anfald af rytmeforstyrrelser kan vare fra få sekunder til flere minutter eller timer. De skyldes, at en eller flere muskelceller i hjertet ”går amok”. Cellerne sender hele tiden elektriske signaler til hjertets muskel om at trække sig sammen, hvormed hjerterytmen stiger.

Rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene kan deles op i to typer:

 

Symptomer

Ved anfald vil du ofte føle dig utilpas og dårlig.

Du kan også opleve:

  • Hjertebanken
  • Bleg
  • Svedig
  • Åndenød
  • Smerter i brystet
  • Uklar og sløret bevidsthed
  • Besvimelse

Hvis anfaldet varer længe, bliver blodtrykket lavt, og du kan risikere at få et hjertestop.

Kontakt læge eller skadestue, hvis du bliver utilpas eller får gentagne anfald.

 

Undersøgelser

Ved mistanke om rytmeforstyrrelser fra hjertekamrene vil du typisk blive undersøgt på et hospital. Her afhænger undersøgelser af, hvad lægen mistænker årsagen til at være, samt om du har fået dokumenteret et anfald.

Foruden hjertekardiogram (EKG) og blodprøver vil du ofte få lavet en EKG-overvågning. Derudover vil du typisk få foretaget en ultralydsscanning af hjertet samt en undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG). 

I nogle og ofte sjældne tilfælde vil du blive tilbudt en elektrofysiologisk undersøgelse og en genetisk undersøgelse.

Hvis du ikke er indlagt på et hospital, kan du blive undersøgt med en ambulant EKG-overvågning. Det sker ved hjælp af en Holter-monitor, event-recorder eller implementerbar loop recorder, der overvåger din hjerterytme.

 

Behandling

Behandling af rytmeforstyrrelser består i at stoppe anfaldet og forebygge nye.

For at stoppe anfaldet kræver det, at du kommer på hospitalet. Her vil lægen give dig strømstød på hjertet (DC-stød), imens du er bedøvet. Anfaldet kan også stoppes med medicin.

For at forebygge nye anfald er det nemmest, hvis lægen kan fjerne årsagen.

Følgende årsager er mulige at fjerne eller reducere:

Hvis lægen ikke kan fjerne årsagen, vil du blive tilbudt behandling med medicin eller operation.

 

Medicin
Din behandling med medicin kan bestå af betablokkere og Cordarone.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

Operation
Hvis du lider af gentagne anfald af rytmeforstyrrelser, vil du blive tilbudt en radiofrekvensablation. Det er en overbrænding inde i dit hjerte, der skal ødelægge de celler, der giver problemer. Det kræver dog, at forstyrrelserne altid starter det samme sted.

Du kan også få indopereret en pacemaker med indbygget støder (ICD-enhed). Den kan give elektrisk stød til hjertet, så det ved anfald vender tilbage til normal hjerterytme.

 

Livet efter rytmeforstyrrelser i hjertekamrene

Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Sund og varieret kost for hjertet giver mere energi 

Sund og lækker mad påvirker dit humør og giver livskvalitetDesuden har hjertesund mad en positiv indvirkning på forhøjet kolesterol og blodtryk. Spis sund mad for at styrke immunforsvaret. Det forhindrer også ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom og vægtforøgelse. 

 gode råd til sund mad hos Hjerteforeningen”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Rygning har en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt at være røgfri og undgå passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.

Find hjælp til rygestop med et rygestopkursus på Stoplinien.dk, eller ring til os på 80 31 31 31. Hent også appen E-kvik, og få gratis hjælp.

Læs om rygnings effekt på dit hjerte.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Hurtig hjerterytme kaldes også takykardi.
  • Hurtig hjerterytme fra hjertekamrene kaldes også for ventrikulær takykardi.
  • Ventrikelflimren kaldes også hjertekammerflimren.
  • Strømstød på hjertet kaldes også for DC-stød.
  • Blodprop i hjertet kaldes også for akut myokardieinfarkt eller forkortet AMI.
  • Cordarone kaldes også for amiodaron.
  • Pacemaker med indbygget støder kaldes også for Implanterbar Cardioverter Defibrillator eller forkortet ICD-enhed.
  • Hjertekardiogram forkortes EKG.
  • EKG-overvågning kaldes også for Telemetri.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.
  • Undersøgelse af hjertets kranspulsårer forkortes KAG.