Unge hjerter - undervisningsmateriale

Hjerteforeningens undervisningsmateriale om sundhed og livsstil til 6.-9. klasse er nu online.
Det er gratis og let at gå til

I computerspillet "Life calculator" kan de unge teste deres levealder. De unge spiller sig igennem en normal hverdag med valg omkring motion, kost og rygning, og lærer om konsekvenserne af at leve usundt. De fleste unge synes det er sjovt at tage testen og deres nysgerrighed åbner en chance for skolelærere der vil arbejde med trivsel og sundhed.

Undervisningsmaterialet består af:

  • computerspil (med "test din levealder")
  • dokumentarfilm om voksne der mærker konsekvenserne af en usund livsstil
  • dokumentarfilm med unge rollemodeller
  • lærervejledning, elevvejledning og forældrevejledning. Lærervejledningen er bygget op omkring folkeskolens trinmål i de relevante fag.

Projektet er støttet økonomisk af Nordea Fonden, foreningen Østifterne, Undervisningsministeriet og Knud Højgaards Fond.