Særlige formål



Hjerteforeningen har valgt at sætte særligt fokus på kvinder, børn med medfødte hjertefejl og forskning i hjerteklapsygdomme og vi har brug for din støtte!

Børnehjertefonden
Hvert år fødes omkring 600 børn med en hjertesygdom, det svarer til en procent af alle børn. En sygdom, der vil følge dem resten af livet.

Børnehjertefonden støtter de hjertesyge børn og deres familier. Som en konkret hjælp tilbyder fonden en hel uges rekreationsophold, hvor familierne får professionel rådgivning til at tackle livet med et hjertebarn. Derudover støtter fonden den livsvigtige forskning i medfødte hjertesygdomme.

Støt Børnehjertefonden her

Elsk Hjertet - kvinder og hjertekarsygdomme
Hvert år dør der næsten 9.000 danske kvinder af hjertekarsygdom. Det svarer til, at der dør én kvinde i timen, døgnet rundt. Dermed er hjertekarsygdom den hyppigste dødsårsag blandt danske kvinder – men kun en ud af ti kvinder er klar over det.

Siden 2007 har Hjerteforeningen sat fokus på kvinder og hjertekarsygdomme. Målet er over en femårig periode at indsamle minimum 15 mio. kr. til forskning på området. Vi er godt på vej. Men vi har stadig brug for din hjælp, så vi i fremtiden kan sikre flere kvinder med hjertekarsygdom en optimal behandling.

Støt kampagnen Elsk hjertet her

Støt en forsker
Sygdomme i hjerteklapperne er stadig en alvorlig sygdom. Det vil Hjerteforeningen gerne ændre ved at støtte to forskere, der vil forske i bedre behandlingsmuligheder.

Hvert år rammes ca. 500 mennesker af hjerteklapbetændelse, der ubehandlet kan være dødelig.
Hjerteklapfejl kan være medfødt, men kan også opstå senere i livet på grund af slid eller infektioner. Hvis hjerteklappen svigter, bliver man ofte nødt til at indsætte en ny, kunstig hjerteklap. Det medfører livslang medicinering med blodfortyndende medicin. Derfor støtter vi forskning i en ny type kunstig hjerteklap, der hverken kræver livslang blodfortyndende medicin eller eventuel senere udskiftning.

bliv medlem gratis