Hjerteforeningen

Gem side | Send | Print | Del

Skattefradrag

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 23.11.2009

Skattefradrag for gaver til Hjerteforeningen 

Ønsker du at give en pengegave til Hjerteforeningen, er gaver på over kr. 500 fradragsberettiget på selvangivelsen. 

  • Beløb kan betales ad flere gange indenfor det samme skatteår
  • Du kan i 2009 opnå et skattemæssigt fradrag på indtil kr. 14.500, hvis du giver pengegaver til et samlet beløb af kr. 15.000.
  • Ægtefæller og registrerede partnere kan hver få et fradrag på kr. 14.500
  • Hvis der gives gaver til flere foreninger, skal gaven til den enkelte forening minimum udgøre kr. 500 for at give fradrag. Der er ét samlet bundfradrag på kr. 500
  • Det er en forudsætning for at opnå skattefradrag, at Hjerteforeningen indberetter dit gavebeløb til SKAT, derfor er det vigtigt, at foreningen modtager oplysning om dit cpr.nr. til brug for indberetningen. Klik her for at indberette dit cpr.nr til os 
  • Der regnes med kalenderår, så gaverne skal være givet i perioden 1. januar til 31. december
  • Medlemskontingent og indbetalinger til lotterier betragter SKAT ikke som gaver – de kan derfor ikke trækkes fra.

Eksempel på fradrag: 

Årets gaver til foreninger:
Forening A i alt  kr.   400 
Forening B i alt  kr.   700 
Forening C i alt kr.    300 
Forening D i alt kr. 1.000
Gaver i alt        kr. 2.400 

Gaverne til forening A og C er under bundfradraget på kr. 500 og giver derfor ikke fradrag. 

Det samlede gavebeløb til foreningerne B og D, udgør kr. 1.700.
Dette beløb skal reduceres med bundgrænsen på én gang kr. 500, hvorefter det fradragsberettigede beløb, der medtages på selvangivelsen udgør kr. 1.200.  

Indbetalinger på gavebreve (forpligtelseserklæring eller løbende ydelse) giver fradrag for det fulde beløb – se i øvrigt under gavebrev.  
Du er velkommen til at ringe til Hjerteforeningen på tlf. 33 93 17 88 eller 33 67 00 24.