Ren luft til alle

Studier dokumenterer, at personer, der udsættes for passiv rygning i 1-7 timer om ugen har 24 procent øget risiko for at få blodpropper.
For personer, der udsættes for passiv rygning i mere end 21 timer om ugen, stiger risikoen med 62 procent for at får en blodprop i hjertet.

Børn, der udsættes for passiv røg i hjemmet, har ligeledes en øget risiko for at få forhøjet blodtryk, som er en af de hyppigste årsager til udvikling af hjertekarsygdomme.

Derfor arbejder Hjerteforeningen via Netværk mod passiv rygning for væsentlige stramninger i rygeloven, samt en stigning i prisen på tobak med 50 %.

Internationale erfaringer fra fem lande viser nemlig, at antallet af blodpropper i hjertet vil falde med 16 % allerede et år efter indførelsen af et totalt rygeforbud i offentlig rum.