Hjerteforeningen

Gem side | Send | Print | Del

Akut præhospital indsats

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 08.02.2010

Hjerteforeningens politik for akut præhospital indsats

Præhospital behandling er første del af en samlet kvalificeret hospitalsbehandling. Akutbehandling bør udføres på kvalificerede akuthospitaler. Den eventuelt længere transporttid til bedste behandlingssted kan kompenseres ved optimal, ensartet og faglig veldokumenteret præhospital behandling.

Akut syge personer med hjertekarsygdom kan have hjertestop, blodprop i hjerte og blodprop i hjerne, rytmeforstyrrelser, bristet hovedpulsåresygdom, svær hjertesvigt – minutterne tæller.

Akut syge personer med hjertekarsygdom har krav på tryghed – hurtig hjælp – kyndige fagfolk lige fra opringning 112 til ankomst til fagligt velbegrundet modtagested og selvfølgeligt ensartet behandling i hele landet. 

Borger  Generel førstehjælp er kendt
patient – pårørende AED (hjertestartere) i det offentlige rum
Kan ringe 1-1-2

Behandlingsprofessionelle  Via 1-1-2 opnår du kontakt med en sundhedsprofessionel, som holder kontakt med dig og vejleder dig indtil ambulancen er fremme
 
For personer med medfødt hjertesygdom og transplantation kan den visiterende og vejledende sundhedskyndige kontakte speciel kontaktlinie
                                                  
Visiterer til fagligt bedste modtagested for netop denne situation
Kan etablere kontakt mellem dig og ambulancen
Har adgang til relevante medicinske oplysninger
Har adgang til tolkeservice

Transport
Døgndækkende og landsdækkende lægebil/ lægeambulance/ lægehelikopterservice
Det personale, der rykker ud til akutte situationer (ambulancepersonale, sygeplejersker, læger), bør besidde opdaterede og kvalitetssikrede specialiserede kompetencer for at kunne håndtere akut hjerte-karsygdom.

Telemedicinsk optimal hjælp til visitering og til behandling under transporten

Kvalitetssikring 
Åben tilgængelig registrering af responstid via diagnosekodning for situationen.
Ved systemfejl skal der kunne opnås erstatning lig praksis i hospitalsvæsenet.

Tekstforklaring
Hjerteforeningen mener hele den præhospitale kæde skal optimeres
Den præhospitale indsats, der sættes i værk når en person i Danmark har brug for akut behandling, omfatter alle led i kæden fra den akutte situation opdages til det rette hospital overtager behandlingen af patienten. Medborger indsats for at hjælpe en akut syg er et vigtigt element i den præhospitale indsats lige som koordineringen og faglig vejledning på alarmcentralen, den akutte behandling på skadestedet og under transporten til hospitalet. Politikpapiret bygger på arbejde i bestyrelsen og baggrundsnotater fra dansk Cardiologisk Selskab[1][2] samt det sammenskrevne af Læge Lene Holmvang til Hjerteforeningen 2008.    
 
1) Befolkningens indsats
Den danske befolknings kendskab til basal genoplivning(/førstehjælp) og brugen af automatisk eksterne defibrillatorer (AED) bør udvides og forbedres, således at langt flere bliver i stand til at yde korrekt første hjælp og genoplive personer med hjertestop. Der skal opstilles AED ved lokaliteter, hvor der er minimum et bevidnet hjertestop hvert andet år[3]. Derudover skal alarmcentraler have overblik over placeringen af alle offentligt tilgængelige AED.   
 
2) Behandlings professionelle
Alarmcentraler bør bemandes med sundhedsfagligt personale. Personalet skal være særligt uddannet til at bedømme tilstanden og diagnosen for en akut syg. Det sikrer optimal disponering af ambulancer. Det sikrer vejledning i livreddende førstehjælp. Den sundhedsfaglige alarmoperatør skal forblive i telefonisk kontakt med anmelder ind til ambulancepersonale kan overtage den akutte behandling på skadestedet.   
 
Alarmcentraler skal have tilknyttet tolke, der kan fungere som tolke på de største fremmedsprog i Danmark.Alarmcentraler skal have mulighed for direkte telefonisk kontakt til en børnehjertelæge, der kan vejlede i akut behandling af børn med medfødt hjertesygdom. Det anbefales at hjertepatienter lader deres sygehistorie og medicinstatus være tilgængelig for den præhospitale indsats for at forbedre kvaliteten i akutindsatsen. Alarmcentralerne skal have adgang til disse oplysninger.  
 
3) Transport
Alarmcentraler skal kunne disponere over de ledige ambulancer, der er tættest på skadestedet, uanset regions- og landegrænser, således at den nærmeste og bedst kvalificerede ambulance kan sendes af sted.  
 
Alle ambulancer (og helikoptere) skal være indrettet til at kunne varetage transport af akut syge patienter over lange afstande, såfremt en patient har brug for højtspecialiseret behandling på et fjerntliggende hospital. Optimal telemedicinsk hjælp ombord. Standard i hele landet bør være som i de dokumenterede systemer i ”lægeambulancen” i de store byer. D.v.s. at der nogle steder i landet kræves et lægebemandet helikopterambulancesystem, som kan rykke ud hele døgnet, andre steder er biler tilstrækkeligt.
 
Det personale, der rykker ud til akutte situationer (ambulancepersonale, sygeplejersker, læger i ambulancer, lægebiler og helikoptere) bør besidde opdaterede, kvalitetssikrede og specialiserede kompetencer for at kunne håndtere akut hjerte-karsygdom.
 
4) Kvalitetssikring
Opgørelser over det præhospitale beredskab og den præhospitale indsats bør foretages løbende og oplysningerne skal gøres offentligt tilgængelige til evaluering. Responstiden, dvs. tiden fra 112-opkald til en ambulance er på skadestedet, skal offentliggøres opdelt efter lokalområde og sygdom/diagnose. Ambulanceforhold og brugen af telemedicin skal ligeledes offentliggøres. Derudover bør registre som Dansk Hjertestop Register videreføres og udvikles.
 
Patienter bør kunne søge erstatning gennem Patientforsikringen for skader, der er forårsaget af fejl i hele den præhospitale indsats. Det gælder både disponeringen på alarmcentralen, ventetiden på ambulancen, indsatsen på skadestedet og behandlingen under transporten til hospitalet.

[1] Minimumskompetencer i afdelinger, som modtager akutte hjertepatienter. DCS rapport 2001 - www.cardio.dk/sw1884.asp
[2] Kardiologiske aspekter af den præhospitale behandling i Danmark. DCS rapport 2004 - www.cardio.dk/sw1884.asp
[3] Anbefaling fra Dansk Cardiologisk Selskabs holdningspapir ”Genoplivning med automatisk ekstern defibrillator uden for hospital” april 2008.