Gem side | Send | Print | Del

Få smag for fuldkorn

Af Anne Sophie Mulberg. Udgivet tirsdag den 23. oktober 2012

Smag på lækre fuldkornsprodukter, når Fuldkornspartnerskabet drager på roadtrip tre steder i landet

Onsdag den 24. oktober bliver den Nationale Fuldkornsdag fejret for første gang. Fuldkornspartnerskabet drager på turne og besøger Aarhus, Odense og København i et orange folkevognsrugbrød under temaet ”få smag for fuldkorn”. En masse smagsprøver uddeles af ambassadørerne Vibeke Hartkorn og Lotte Heise, og her er mulighed for at få meget mere at vide om fuldkorn.

Fuldkorn er en del af de otte kostråd, og for alle dem, som ikke allerede har kastet sig over fuldkornsprodukterne, er dagen en mulighed for at se og smage en masse lækre fuldkornsprodukter.

Den Nationale Fuldkornsdag er organiseret af Fuldkornspartnerskabet som består af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Fødevarestyrelsen og en række private fødevarevirksomheder. De arbejder alle for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Mød op i:
Aarhus
Sted: Krydset mellem Ryesgade og Skt. Knuds Torv
Tid: Kl. 7.00-9.00
Mød fuldkornskampagnen og fuldkornsambassadør:
Foredragsholder og entertainer Lotte Heise

Odense
Sted: Gråbrødre Plads, midt på gågaden
Tid: Kl. 12.00-14.00
Mød fuldkornskampagnen og fuldkornsambassadør:
Journalist Vibeke Hartkorn

København
Sted: Foran Hovedbanegården, Bernstorffsgade ud mod Tivoli indgangen
Tid: Kl. 17.00-19.00
Mød fuldkornskampagnen og fuldkornsambassadør:
Journalist Vibeke Hartkorn
 


bliv medlem gratis