Ny forskning: Skånsom klapoperation er sikker
Af Mikael Schneider, videnskabsjournalist, cand.scient. ph.d. Udgivet tirsdag den 18. september 2012
Patienter kan få udskiftet en syg hjerteklap uden at få åbnet brystkassen. Den skånsomme operationsform vil gavne mange nye klappatienter. Nyt dansk studie viser at metoden er lige så sikker som åben operation
2.300 patienter fik sidste år ny hjerteklap og har formentlig forlænget livet og fået en bedre livskvalitet. Men for nogle klappatienter tager den åbne hjertekirurgi så hårdt på kroppen, at de ikke kan tåle den. Nogle af de patienter har siden 2008 fået tilbudt at få skiftet aortaklappen gennem en blodåre i lysken.
Nu viser et dansk studie der sammenligner de to metoder, at det er lige så sikkert at få skiftet en syg aortaklap med at kateter op gennem lysken, som at få det gjort ved traditionel åben hjertekirurgi. Indgrebet er også mere skånsomt, så patienterne kan mærke den nye klaps gode effekt langt hurtigere.
Lige så sikker
I forbindelse med studiet har 132 patienter, der havde forsnævrede aortaklapper, gennemgået den nye kateterbaserede udskiftning af aortaklappen, som kort kaldes for TAVI. 125 patienter gennemgik den almindelige operation, hvor brystkassen åbnes. Ved at følge og sammenligne de to grupper patienter i dage, måneder og år efter operation, fandt forskeren bag studiet, Jordi S. Dahl, 1. reservelæge og ph.d. ved Kardiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, at de to slags operationer var lige sikre.
Klappatienterne - især dem, der fik udført TAVI - var alle meget syge. Næsten fem procent af patienterne var døde 30 dage efter operationerne, men da de TAVI-opererede var betydeligt mere syge end den anden gruppe patienter, er det et positivt resultat for den nye behandlingsform. To år efter operationen var lige så mange af de TAVI-opererede som de konventionelt opererede i live.
Hurtigere bedring
Patienterne mærker meget hurtigt effekten af den nye klap efter en TAVI-operation.
- En stor fordel ved TAVI er, at når patienterne får klappen indsat gennem lysken, mærker de ofte gevinsten med det samme. De får det bedre, fordi de nu har en klap der virker, og de har kun få gener af indgrebet. Ved den konventionelle operation, hvor brystkassen åbnes, er patienterne udtalt trætte og har gener i lang tid. Der kan gå måneder før de får gevinsten af den nye klap.
Operationen er dog ikke mulig for alle. Aorta er stor, så når en aortaklap skal kunne dække hele aortas åbning er omkredsen af de nye klapper langt større end hullet i de blodkar, som de skal føres igennem op til hjertet. Derfor er klappen klappet sammen, før den bliver sat ind i patienten.
- Den biologiske klap er foldet helt sammen, når den bliver ført ind i karret. Når den så er nået frem til sin plads mellem hjertet og aorta foldes den ud lidt lige som en faldskærm. Men udstyret er alligevel ganske stort, så ikke alle kan få udført indgrebet. Derfor bliver alleførst undersøgt med scanninger samt røntgen, for at sikre at deres kar er egnede til indgrebet.
Jordi S. Dahl har fået støtte til sit ph.d.-projekt fra Hjerteforeningen og har netop præsenteret resultaterne på ESC-kongressen i München.
Hvem skal tilbydes TAVI
Store studier i udlandet har tidligere vist, at TAVI-operationen kan give de svageste klappatienter et bedre og længere liv. Senest præsenterede tyske forskere positive resultater fra et stort studie ved ESC-kongressen.
Hjerteforeningens forskningschef, professor, overlæge Gorm B Jensen, finder resultaterne positive, men mener stadig, at der er uafklarede forhold.
- Sammen med de andre internationale studier af TAVI’s anvendelighed, lover det danske studie godt. Men vi mangler at finde ud af, om operationen også med fordel kan tilbydes lavrisiko patienter, dvs. de patienter, der godt kan tåle almindelig åben hjertekirurgi. Det vil det Nationale Aortaklapprojekt give svar på.
Det Nationale Aortaklapprojekt skal undersøge, om flere end kun de svageste klappatienter skal tilbydes TAVI som fast rutine for udskiftning af en syg klap. Det er læger fra Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, der udfører operationerne. Hjerteforeningen har støttet projektet med godt 3 mio. kroner, og de første resultater forventes klar i foråret 2013.
