Hjerteforeningen

Gem side | Send | Print | Del

Stentbehandling af aortaklapper

Af Hjerteforeningen. Sidst opdateret 09.06.2010


Forsnævring af klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren.

Ældre patienter kan nu få udskiftet deres syge aortaklap via en såkaldt kateterbaseret klapimplantation. Klappen indsættes enten i lysken via en åre eller via hjertet, men uden at patientens brystkasse skæres op, hjertet sættes i stå og hjertelungemaskine tilkobles. Indgrebet udføres af kardiologer på hjertecentrene i Skejby, Odense og Rigshospitalet. Indtil videre er der foretaget cirka 300 kateterbaseret klapimplantationer i Danmark – cirka 10.000 på verdensplan. Operationen tilbydes patienter, der er for syge og svagelige til åben kirurgi. Mere end 3.000 danskere fortrinsvis ældre bliver hvert år ramt af sygdom i hjerteklapperne, som kræver behandling for at overleve.

Se de to operationsmetoder her:

Stentklapbehandling via lysken
Kardiologer fører ved hjælp af et kateter en sammenfoldet kunstig hjerteklap op igennem lysken og hovedpulsåren til hjertet. Når den nye hjerteklap er på plads i den syge hjerteklap, foldes den ud via en ballon som pustes op inde i hjerteklappen. 
Klik her

Stentklapbehandling via spidsen af hjertet
Hjertekirurger laver en mindre åbning i brystvæggen og fører ved hjælp af et kateter stentklappen gennem spidsen af hjertet til den syge aortaklap. Den nye hjerteklap sættes på plads i den syge hjerteklap med en oppustelig ballon. Denne metode benyttes, hvis patientens store kar er forkalket.
Klik her

Filmene er produceret af firmaet Edwards Lifesciences.