Endocarditis

Endocarditis er en betændelse i hjertet og primært i en hjerteklap.

Betændelsen skyldes bakterier, der trænger ind i hjertet via blodet. Det er en alvorlig sygdom, der kræver hurtig behandling for at undgå skader, men med den rette behandling er der gode muligheder for at blive helt rask.

 

Årsager

Betændelse i hjertet skyldes bakterier, der kan komme fra flere forskellige steder:

  • Munden (dårlige tænder, gummer og tandkød eller ved skade på tandkødet under besøg hos tandlægen)
  • Sår på huden
  • Tarmsystem (ved cancer, operation eller mindre indgreb)
  • Urinveje (ved cancer, operation eller mindre indgreb)

Hvis overfladerne i dit hjerte, som har kontakt med blodet, er glatte, har bakterierne ikke noget sted at angribe, og kroppens immunforsvar vil udrydde dem. Hvis din hjertehinde er ujævn, kan bakterierne sætte sig fast, så der opstår betændelse.

I få tilfælde kan klumper af betændelse rive sig løs fra hjertet, flyde med blodstrømmen og sætte sig fast som blodpropper i andre organer – for eksempel som en blodprop i hjernen.

Disse faktorer kan øge din risiko for at få endocarditis:

 

Symptomer

Symptomer på endocarditis er ikke ens for alle. Sygdommen udvikler sig forskelligt alt efter hvilke bakterier, der er tale om.

I nogle tilfælde kan betændelsen udvikle sig langsomt over uger eller måneder. I andre tilfælde er den mere aggressiv og kan udvikle sig på få dage.

De typiske symptomer er:

  • Feber i mere end fem dage
  • Uforklarlig vekslende feber gennem uger eller måneder
  • Smerte i led eller muskler
  • Hovedpine
  • Madlede
  • Vægttab
  • Uforklarlig træthed og uoplagthed

Kontakt din læge, hvis du har symptomer eller får antibiotika, som ikke virker.

 

Undersøgelser

Hvis der er mistanke om, at du har betændelse i hjertet, vil lægen lytte til dit hjerte, der kan afsløre, om hjerteklapperne er blevet beskadigede, eller om en eksisterende utæthed på hjertet er blevet værre.

På hospitalet vil du få taget en blodprøve (bloddyrkning) for at undersøge, om der er infektion i kroppen og bakterier i blodet. Du vil også få lavet en ultralydsscanning af hjertet for at se betændelsen.

 

Behandling

Endocarditis kan i de fleste tilfælde helbredes. Behandlingen omfatter antibiotika, som du får direkte i en blodåre i fire til seks uger. I denne periode skal du være indlagt på hospitalet.

Der er risiko for, at betændelsen kan gøre din hjerteklap utæt eller skabe problemer med en indopereret kunstig hjerteklap. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at skifte klappen ud ved en hjerteoperation.

Hvis du har særlig høj risiko for at få betændelse i hjertet, kan du blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika.

Oplys om din øgede risiko for endocarditis, hvis du bliver indlagt på et hospital eller kommer på skadestuen.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Livet med endocarditis

Hvis du har en hjertesygdom, som øger din risiko for at få endocarditis, er det vigtigt, at du undgår at få bakterier i blodet. Du kan gøre følgende:

 

Hold god mundhygiejne
Nedsæt risikoen for at få betændelse i hjertet ved at holde tænder og tandkød sunde. Børst tænder to gange om dagen, og gå til tandeftersyn mindst to gange om året. Hvis du har en tandprotese, er det vigtigt at sørge for god pleje af mundhulen.

 

Undgå piercinger og tatoveringer
Få ikke huller i ørene, piercinger eller tatoveringer medmindre du er under forebyggende behandling med antibiotika. Hold god hygiejne omkring smykkerne.

 

Vær opmærksom på din hud
Undgå skader på din hud. Vær særligt opmærksom, hvis du bliver bidt af et dyr eller skærer dig. Dyr har mange bakterier i munden, som kan trænge ind i blodet. Det samme har for eksempel en kniv i forbindelse med, at du laver mad. Vær også opmærksom på, at havearbejde kan være forbundet med risiko for infektion. Brug eventuelt gode havehandsker.

 

Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Spis sund mad for hjertet 

Når du har en hjertekarsygdom, er en vigtig del af behandlingen, at du spiser sund mad for hjertet. Forebyg en forværring af hjerte-kar-sygdomme med den sunde mad, og sænk et forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk gennem din kost. Styrk samtidig også dit immunforsvar, og øg din livskvalitet. 

Få inspiration under ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Få også viden om og gode råd til hvordan du skal spise når du er småtspisende eller oplever madlede:

Sådan skal du spise hvis du er småtspisende og hjertesyg

Gode råd ved madlede

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, passer du på bedst på dit hjerte ved at blive røgfri. Undgå at skade dit hjerte med rygning, og pas på passiv rygning, da røg forværrer din hjertekarsygdom.

Få hjælp til rygestop og gå en røgfri fremtid i møde ved hjælp af Stoplinien.dk, eller ring på 80 31 31 31. Prøv også appen E-kvik.

Få gode råd til, hvordan du kan leve sundere.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Endocarditis kaldes også for endokardit eller endokarditis på dansk. Den regelrette faglige term er infektiøs endokardit.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.