Ballerup Lokalkomité og Furesø Lokalkomité

 Næste arrangement :

AFTENVANDRETUR I

 HARRESTRUP ÅDAL

Mandag den 29. april kl 18:00 - 20:00

GRATIS og ingen tilmelding bare mød op.

Mødested og flere oplysninger se i KALENDER

HARRESTRUP ÅDAL

Lokalkomiteerne omfatter områderne Ballerup, Måløv, Skovlunde, & Furesø.
Ud over oplysende og forebyggende virksomhed ønsker bestyrelsen at skabe et større medlemsgrundlag i lokalområdet.

Om lokalkomiteerne i Ballerup og Furesø
Lokalkomiteerne består af Hjerteforeningens medlemmer i området Ballerup - Furesø. Komiteen blev dannet i 1994, og hed dengang Ballerup - Værløse - Smørum lokalkomite. Grundet kommunesammenlægningen i 2007 blev komiteen opdelt i to komiteer, nemlig Ballerup lokalkomite og Furesø lokalkomite og ledes i henhold til Hjerteforeningens vedtægter af samme bestyrelse på mindst 5 personer. Bestyrelsen er demokratisk valgt på en generalforsamling, der finder sted hvert andet år, sidste gang den 20. februar 2008. Indkaldelse til næste generalforsamlingerne annonceres i Lokalpressen både i Ballerup og Furesø i 2013

Lokalkomiteens hovedformål er at synliggøre Hjerteforeningen i det lokale område.
Dette gøres ved at oplyse om forebyggelse af hjerte- og kredsløbssygdomme samt ved at yde støtte og rådgivning til hjertepatienter og deres pårørende.

Med hensyn til rådgivning om behandling af hjerte- karsygdomme henviser vi til din læge eller til Hjerteforeningens Rådgivningscenter på Hauser Plads i København.
Hos os kan du komme til at tale med personer, der selv er hjertepatienter, og som kan fortælle om deres erfaringer på det medmenneskelige og psykiske plan.

Vi er ikke politiske, men vi vil gerne have bred kontakt med lokalpolitikerne, især i denne tid, hvor kommunalreformen forberedes og implementeres.

Er du interesseret i at blive medlem af vor lille bestyrelse så henvend dig til en af os.
Vi har brug for alle, der ønsker at hjælpe os med at hjælpe andre. Det er ikke nødvendigt med særlige kvalifikationer. Det eneste krav er, at du er medlem af Hjerteforeningen.
Vi vil dog gøre opmærksom på, at vi for øjeblikket især mangler personer, der har kendskab til politisk arbejde og som kan tale vores sag hos politikerne.

Vil du med Hjerteforeningen på stavgang rundt om Søndersø skal du bare møde op ved      P-Pladsen på Ballerupvej hver søndag kl 10

Ingen tilmelding, du skal bare møde op.

Turleder er Jytte Sørensen.
 
Vil du vide mere om det frivillige arbejde, så kontakt en af os fra bestyrelsen.

 

bliv medlem gratis