Motion og atrieflimren
Mange med atrieflimmer får mildere anfald, når de holder sig aktive
Fysisk aktivitet er sundt for alle, også for personer med atrieflimren. Mange personer med atrieflimren oplever, at deres anfald er mildere, når de er i god fysisk form.
Hvordan skal du træne?
Der er ikke mange videnskabelige studier om fysisk aktivitet og atrieflimren. Disse råd beror derfor i høj grad på hjertelægers kliniske erfaring.
Der er ingen øvre grænse for, hvor hårdt personer med atrieflimmer må træne. I princippet kan du træne så meget og så hårdt, du vil, hvis du ikke oplever, at træningen fremprovokerer anfald.
Anfald med atrieflimmer, udløst af fysisk aktivitet, kan ikke forværre din tilstand eller gøre den permanent, men de kan være ubehagelige. Du må derfor forholde dig til din aktuelle kondition og fysiske tilstand og tilrettelægge træningen derefter.
Det anbefales at varme langsomt op og øge intensiteten gradvist. En del personer med atrieflimmer oplever nemlig, at pludselig forøgelse af intensiteten kan give anfald. Fx hvis du uden forudgående opvarmning spiller kamp i tennis, fodbold eller lignende.
Hvis du foruden atrieflimmer også har andre diagnoser fx hjertesvigt, aortastenose eller andet, bør du få individuel rådgivning hos din behandlende hjertelæge.
Er du i tvivl om din fysiske tilstand eller har behov for rådgivning om, hvordan du må træne, kan du kontakte Hjerteforeningens rådgivningscentre, hvor vores fagpersonale tilbyder konditionstest og motionsvejledning.
