Ferie og rejser
Gult kort, blåt kort, pillepas - du skal være opmærksom, når du rejser til udlandet
Sygesikring - det gule kort
Hvis du rejser i EU og visse vesteuropæiske lande, er du som udgangspunkt dækket af rejsesygesikringen - altså det gule kort.
Det gule kort dækker dog ikke udgifter til behandling af kroniske lidelser og lidelser, som var til stede før afrejsen, og som med rimelighed kunne forventes at ville kræve behandling under rejsen. Det betyder, at du ikke er dækket af sygesikringen, hvis du:
- inden for de sidste to måneder inden afrejsen fra Danmark har været hospitalsindlagt
- har fået ændret medicinering inden for de sidste to måneder inden afrejsen fra Danmark
- bevidst har undladt at søge læge for en lidelse, som du havde en formodning om krævede behandling
Hvis du har en sygdom inden afrejsen, og du er i tvivl om, hvorvidt du er dækket af det gule kort, kan du henvende dig til den offentlige rejsesygesikring SOS tlf. 70 10 50 58 eller dit private forsikringsselskab, før du rejser. Det er muligt at få en skriftlig bekræftelse på, at du er omfattet af reglerne for det gule kort. Hvis du rejser oversøisk, vil forsikringsselskaberne ofte kræve, at du ikke har været indlagt eller fået ændret medicin i seks måneder før afrejsen.
Det gule kort dækker kun under ferie op til en måned og ikke ved erhvervs- eller studieophold.
Du skal være opmærksom på, at det gule kort ikke længere dækker hjemtransport ved sygdom og ulykke.
Hvis du får brug for læge eller et hospital, betaler det offentlige kun, hvis du holder ferie i EU og Vesteuropa - og ikke længere eksempelvis Egypten, Tyrkiet eller Kroatien.
Kun ved rejser på Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Island har du mulighed for at få betalt merudgiften ved en evt. dyrere lægeordineret hjemtransport.
Sygesikring - det blå kort
Kroniske patienter - herunder hjertepatienter og personer i behandling for forhøjet blodtryk - bør have et blåt EU-sygesikringskort. Kortet dækker udgifter til nødvendig behandling i udlandet. Det blå kort sikrer behandling, men dog ikke hjemtransport.
Det blå kort blev indført af EU i 2004 og gælder kun i EU-lande. Beviset giver kronisk syge ret til lægehjælp, som ikke nødvendigvis er akut, men som ud fra et medicinsk synspunkt er nødvendig. Det kan for eksempel være en hjertepatient, der har brug for at få kontrolleret blodtrykket. Kortet erstatter E111-formularer, som patienten indtil 2004 måtte medbringe under rejser i EU-lande.
Det blå sygesikringskort gælder i op til fem år og kan bestilles i kommunerne. Kortet gælder også ved erhvervsrejser og studieophold samt ferieophold af mere end en måneds varighed.
Læs om sygesikring i udlandet på www.nyerejseregler.dk
Pillepas
Hvis du rejser til de såkaldte Schengen-lande (dvs. EU-lande og enkelte andre lande) og har fået ordineret euforiserende stoffer af din læge, så har du brug for et pillepas.
Passet udstedes af det apotek, hvor recepten er indløst. Det er gratis og gælder i 30 dage. Vær opmærksom på, at du skal have et nyt pas til hver rejse.
Apoteket kan oplyse hvilke stoffer, der er omfattet af reglerne. Som tommelfingerregel siger man, at kun medicin med rød advarselstrekant på pakningen kræver pillepas. De almindeligt anvendte medikamenter til behandling af hjertesygdomme eller forhøjet blodtryk – for eksempel vanddrivende piller, ACE-hæmmere, betablokkere, calciumantagonister og digoxin - er altså ikke omfattet af kravet om pillepas.
Det er imidlertid klogt altid at medbringe en liste over den medicin, du har fået ordineret af sin læge. Dels kan du miste din medicin, dels kan du blive syg på rejsen, og så er det vigtigt, at en læge på opholdsstedet kan se hvilken medicin, du tager.
Flyrejsen
Brug støttestrømper under lange flyrejser. Det kan være med til at forebygge en blodprop i benene. Imidlertid fraråder Hjerteforeningen den lille gruppe patienter, der har betydeligt nedsat kredsløb i benene, at bruge støttestrømper over Atlanten eller på andre lange rejser. Støttestrømper kan nedsætte blodgennemstrømningen yderligere og forværre symptomerne i form af smerter eller sårdannelser.
Åreforsnævring giver smerter i benene, og gør det svært at gå. Hvis man ikke har åreforsnævring, er det en god idé at bruge støttestrømper. Fødder og ben kan hæve, når man rejser, og der kan opstå små blodpropper i de dybereliggende vener.
Hjerteforeningen anbefaler også, at du drikker rigeligt med vand under flyturen.
Hjertemedicin og solen
Mange lægemidler kan øge hudens følsomhed for solens stråler og give rødme, hævelser, vabler, blærer og udslæt.
Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at hjerte- og kredsløbspatienter, der tager fx vanddrivende medicin og blodtryksmedicin, er ekstra påpasselige i solen.
