Aktiviteter

Traditionen tro arrangerer Hjerteforeningen et væld af arrangementer over hele landet i anledning af hjerteugen

Her er et udpluk af dem:

Mandag d. 19. april indledes hjerteugen med besøg på Rehabiliteringscenter Vejlefjord og premiere på Hjertejagten på en hjertesti, der er anlagt i forbindelse med Rehabiliteringscenter Vejlefjord. H.K.H. Kronprinsesse Mary deltager ved åbningen. Hun overværer blandt andet træning i et varmtvandsbassin og går sammen med hjertebørn på opdagelse på hjertestien med Hjertejagten.

Hvis du bor i København, så smut en tur forbi Kultorvet torsdag eller fredag i hjerteugen. Her vil være telte, hvor studerende fra Metropol (det gamle Suhrs) med hjerteugens budskaber og hjerteforeningens kost- og motionsanbefalinger giver inspiration til, at det sunde valg slet ikke behøver at være svært eller kedeligt.

Få kolesteroltallet på ret køl med Hjerteforeningen. Rådgivningscentrene holder foredrag rundt om i landet, om hvordan en kolesterolvenlig kost kombineret med motion kan sænke kolesteroltallet med helt op til 15 procent.   

Kig i kalenderen og find et arrangement i dit nærområde. Du kan fx prøve Hjertejagten i Kalundborg, høre foredrag på Sygehus Thy-Mors og få målt dit blodtryk, blodsukker og taljemål i sundhedsbussen i Aabenraa.

 Find også:

bliv medlem gratis