Hjerteforeningens formand går i rette med sundhedsvæsenet
Af Hjerteforeningen. Udgivet onsdag den 12. december 2007
Kredsløbspatienter skal have samme behandlingsgaranti som hjertepatienter
Regeringens tilbud om et samlet behandlingsforløb – den såkaldte hjertepakke - til hjertepatienter skal også omfatte patienter med kredsløbsforstyrrelser. Det mener Henrik Sillesen, Hjerteforeningens formand og klinikchef, overlæge, dr.med. på Rigshospitalet.
Kredsløbsforstyrrelser er lige så farlig som en hjertesygdom og kan føre til blodpropper i fx hjerte, hjerne og ben, understreger Hjerteforeningens formand.
- Uanset hvor man mærker symptomer på kredsløbsforstyrrelser – fx smerter i benene – eller smerter i hjertet, er det lige alvorligt. Risikoen for at dø af sygdommen er den samme, siger Henrik Sillesen.
Hjerteforeningens formand drøfter i dag hjertepakken med Sundhedsudvalget for at skabe forståelse for, hvor nødvendigt det er, at få kredsløbsforstyrrelser med i pakken. Hjertepakken omfatter garanti for behandling samt tilbud om en personlig pakke, der sikrer patienterne information om, hvornår de skal igennem hvilke forløb.
Sundhedsstyrelsens hjertefølgegruppe arbejder i disse dage på højtryk for at fremlægge et udkast til hjertepakken i januar.
I efteråret kom det frem, at hjertepatienter risikerer at skulle vente op til et halvt år på at i behandling. Efter pres fra blandt andet Hjerteforeningen blev hjerteområdet skrevet ind i regeringsgrundlaget som et fokusområde.
Se ventetider for forundersøgelser og behandling af kredsløbssygdomme
- 08/09-2010
Folkeskoler svigter undervisningspligt i førstehjælp - 02/09-2010
Over 1 million kroner gik til den gode sag - 31/08-2010
Hver femte dør trods effektiv behandling - 31/08-2010
Syv nye råd om alkohol - 31/08-2010
Tusinder af hjertepatienter skal have ny pacemaker


