Hjerteforeningen

Gem side | Send | Print | Del

Massivt svigt kan koste liv

Af Hjerteforeningen. Udgivet torsdag den 19. februar 2009

Kun tre procent af alle hjertepatienter modtager et fuldt rehabiliteringsforløb, viser en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen

Hvert år indlægges mere end 86.000 danskere med hjerte- og kredsløbslidelser. Ved korrekt efterbehandling kan hver tredje dødsfald hos hjertekarpatienter undgås, vurderer Hjerteforeningen, men kun tre procent af de danske hjertepatienter oplever, at de modtager rehabilitering som foreskrevet i internationale anbefalinger. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Sundhedsinstitut har gennemført for Hjerteforeningen blandt 4.371 patienter, som er blevet ramt af en blodprop i hjertet eller har haft hjertekrampe og er behandlet på et hospital.

At det står så skidt til med hjerterehabiliteringen herhjemme, ryster Peter Clemmensen, overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling og formand for Hjerteforeningen.

- Patienterne er sorteper uden efterbehandling. Det efterlader dem i en hverdag, hvor de risikerer at blive mere hjertesyge, indlagt igen og i værste fald dør for tidligt, siger Peter Clemmensen.

Halvdelen af de adspurgte hjertepatienter har modtaget lidt rehabilitering i form af enten rådgivning om hjerterigtig kost eller kontrol af medicinsk behandling, mens færre end hver femte patient har fået tilbudt psykisk støtte.

Alligevel svarer 68% af landets hjerteafdelinger, at alle patienter, som har været indlagt med en blodprop i hjertet, får rehabilitering som en del af behandlingen. Det fremgår af en rundringning, som Hjerteforeningen har foretaget til samtlige hjerteafdelinger i Danmark. Dermed stemmer patienternes oplevelse af, hvad de får af efterbehandling ikke overens med, hvad sygehusene mener, de tilbyder af hjerterehabilitering.

- Der er klart et behov for, at sygehusene målretter deres tilbud, så det passer til patienternes behov. Hvad nytter det, at sygehusene tror de tilbyder psykisk støtte, hvis det ikke er det patienterne kan bruge, siger Peter Clemmensen.

Hjerteforeningens formand efterlyser en klar strategi for fremtidens hjerterehabilitering og nye retningslinjer, der præcist angiver, hvem der skal finansiere rehabiliteringen og ikke mindst, hvem der har ansvaret for at patienterne får hjerterehabilitering.

Han mener, at strukturreformen fra 2007, hvor regioner og kommuner deler ansvaret om at udbyde hjerterehabilitering, har skabt mere uro end overblik med det resultat, at endnu flere hjertepatienter går glip af livsnødvendig efterbehandling. De såkaldte hjertepakker, som trådte i kraft i januar 2009, og som blandt andet skal sikre efterbehandling, omfatter kun patienter, som lider af hjertekrampe, hjertesvigt eller sygdom i hjerteklapperne. Men hjertepakkerne hjælper ikke de mange kroniske hjertepatienter, der lever efter en blodprop i hjertet samt nye patienter, som bliver ramt af store blodpropper, hvor rehabilitering er afgørende for et længere liv med bedre livskvalitet:

- Vores undersøgelse er et wake up call til politikerne, at hjerterehabilitering skal skrives ind i sundhedsloven, så alle hjertepatienter får krav på den livsforlængende efterbehandling, siger Peter Clemmensen.

Den 27. februar møder et stort antal af Hjerteforeningens frivillige op på Christiansborg for at sætte hjerterehabilitering på politikernes dagsorden.

Fakta
Fuld hjerterehabilitering dækker:

  • Kontrol af medicinsk behandling
  • Rådgivning om hjerterigtig kost
  • Fysisk træning
  • Undervisning i sygdomsforståelse
  • Psykisk støtte til sig selv
  • Psykisk støtte til pårørende

Læs undersøgelsen Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering