Kalveschnitzel med råstegte kartofler

Sidst opdateret 03.03.2010

Billede af Kalveschnitzel med råstegte kartofler

Ingredienser

4 skiver kalveinderlår, ca. 600 g
salt og peber
1 kg kartofler
2 spsk raps- el olivenolie
2 romaine- el. hovedsalathoveder el. 4 små hjertesalathoveder
1 spsk olivenolie
300 g ærter, frosne
Tilbehør:
1 ubehandlet citron
1 fed hvidløg
2 spsk hakket persille

Tilberedning

Krydr kødet med salt og peber.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir og gnid dem ind i olien. Krydr med salt og peber og bag dem i ovnen ved 225 °C i ca. 20 – 25 min. til de er gyldne og sprøde. Vend dem et par gange undervejs.
Snit salaten groft eller, hvis det er små hjertesalathoveder, i både på langs. Varm olien op i en sauterpande eller en bredbundet gryde og tilsæt ærterne. Kom salaten på, når ærterne er tøet op og sauter det hele ved høj varme til salaten falder lidt sammen. Krydr med salt og peber.
Riv eller skær det gule af citronskallen i tynde strimler og hak hvidløget. Bland persille, citronskal og hvidløg.
Varm en grillpande godt op og steg kalveschnitzlerne i 2 min. på hver side. Servér kalveschnitzlerne drysset med citronskalsblandingen og råstegte kartofler og den sauterede salat til.

 

 
 

Skriv en kommentar

Bemærk Har du spørgsmål til denne opskrift
- så skriv i stedet til opskrifter@hjerteforeningen.dk
Notér venligst opskriftens navn i emnet på e-mailen.




E-mail adressen bliver ikke offentliggjort
 

Kommentar

UHM... hvor lækkert.
Jeg har serveret retten for gæster flere gange, og alle fik opskriften med hjem :-)

Susanne (7/9-2011)

Det var simpelthen den mest lækre kalveschnitzel vi længe har smagt. Tak for den opskrift.

inge jessen (19/4-2010)

CMS - Content Management System by SiteLoom