Pasta med kødsauce

Sidst opdateret 15.07.2010

Billede af Pasta med kødsauce

Ingredienser

1 spsk olivenolie
200 g hakket oksekød, max. 10 %
1 stk lille løg
1 fed hvidløg
1 stk gulerod
2 stilke bladselleri
1 stk squash
1 dåse flåede, hakkede tomater
oregano, timian eller merian
laubærblad
salt og peber
Tilbehør:
160 g tør pasta
½ bundt persille
2 spsk revet parmesanost

Tilberedning

Varm olien i en gryde, og brun kødet i olien ved stærk varme under omrøring. Pil, skræl og vask grønsagerne, og skær dem i små tern. Tilsæt grønsager og de øvrige ingredienser, og lad sovsen simre under låg 15-20 minutter. Smag sovsen til med salt og peber, og juster eventuelt konsistensen. Tag låget af, og kog videre, hvis sovsen er for tynd,  og tilsæt mere væde hvis den er for tyk. Kog imens pastaen efter posens anvisning, og servér den al dente med kødsovsen, en håndfuld hakket persille og friskrevet parmesan.

Tip: Kødsovs findes i mange varianter. Denne opskrift kunne lige så godt hedde tomat-grønsagssovs med kød. Snyd ikke dig selv for friksrevet parmesan. Det giver en helt anden smagsoplevelse end færdigrevet parmesan fra pose.

 
 

Skriv en kommentar

Bemærk Har du spørgsmål til denne opskrift
- så skriv i stedet til opskrifter@hjerteforeningen.dk
Notér venligst opskriftens navn i emnet på e-mailen.




E-mail adressen bliver ikke offentliggjort
 

Kommentar

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer til denne opskrift.

CMS - Content Management System by SiteLoom