Jordbærfromage

Sidst opdateret 10.03.2010

Billede af Jordbærfromage

Ingredienser

300 g jordbær
50 g sukker
½ citron, saft af denne
1 bæger past. æggeblommer
50 g sukker
10 blade husblas
2 dl syrnet fløde, 9 %
2 bægre past. æggehvider
frisk mynte eller citronmelisse

Tilberedning

 Skyl jordbærrene og nip dem. Blend bærrene med sukker og citronsaft. Pisk æggeblommerne hvide og skummende med sukker.
Udblød husblasen i rigeligt koldt vand. Smelt husblasen med det vand, der hænger ved, i en skål over et vandbad – pas på det ikke bliver for varmt, det skal kun smelte.
Bland de blendede jordbær, æggesnaps og syrnet fløde i en skål og tilsæt den smeltede husblas i en tynd stråle under omrøring. Pisk hviderne stive og fold dem i massen, så massen er ensartet og uden hvide klumper. Hæld massen i portionsskåle eller en stor serveringsskål og lad den stivne og blive kold i køleskabet – 1 – 2 timer afhængig af skålenes størrelse. Servér jordbærfromagen pyntet med mynte eller citronmelisse.

Tips: Sukkermængden afhænger af bærrenes sødme, så smag dig frem.

 

Skriv en kommentar

Bemærk Har du spørgsmål til denne opskrift
- så skriv i stedet til opskrifter@hjerteforeningen.dk
Notér venligst opskriftens navn i emnet på e-mailen.




E-mail adressen bliver ikke offentliggjort
 

Kommentar

Jeg er glad for jeres opskrifter men jeg kunne godt tænke mig,
at der står hvor mange sukkerarter der er i.
MVH
Birthe Alsøe

Birthe Alsøe (14/6-2012)