Laks med ærtepuré

Sidst opdateret 09.03.2010

Billede af Laks med ærtepuré

Ingredienser

1 løg
4 gulerødder
1 pastinak
2 porrer
1 bdt. frisk dild
4 stykker laksefilet á ca. 100 g
salt og peber
½ citron, saften af denne
100 g ærter fra frost
2 spsk fromage frais 0,5 %
4 dl ris

Tilberedning

Skær løg, gulerødder og pastinak i tern. Skær porrer i skiver. Kom grønsagerne i et ovnfast fad og vend ½ bundt klippet dild i. Hæld 1 dl vand ved. Læg laksefileterne ovenpå grønsagerne. Krydr med salt og peber. Pres citronsaften over laksen. Bag det i ovnen ved 200 C i ca. 20 min. Kog ærterne i letsaltet vand i 2 min., og lad dem køle af i en sigte. Purér ærterne groft og rør fromage frais i. Smag til med salt, peber og friskklippet dild. Servér laksen med grønsager, kogte ris og ærtepuré.

 

Skriv en kommentar

Bemærk
Spørgsmål til Hjerteforeningen i kommentarerne bliver ikke besvaret.




E-mail adressen bliver ikke offentliggjort
 

Kommentar

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer til denne opskrift.

CMS - Content Management System by SiteLoom