Kalvemørbrad med svampe og asparges i dijoncreme

Sidst opdateret 24.06.2011

Billede af Kalvemørbrad med svampe og asparges i dijoncreme

Ingredienser

600 g afpudset kalvemørbrad
peber
2 spsk olivenolie
-----
1 løg
500 g blandede svampe
1 bundt grønne asparges
1 spsk olivenolie
2 tsk grovkornet dijonsennep
1 dl bouillon
dl madlavningsfløde 8%
4 kviste frisk estragon
salt og peber
-----
Tilbehør:
400 g pasta
400 g grønne bønner

Tilberedning

Tænd ovnen på 200 grader.

Krydr mørbraden med peber. Varm olien i en stor pande og brun
kødet på alle sider. Læg kødet i et smurt ovnfast fad og steg det færdigt i ovnen i ca. 25 min.

Hak løget. Børst svampene fri for jord. Knæk den nederste træede
ende af asparges og skær dem i snitter på ca. 3 cm.
Varm olien på en pande og svits løget uden at det tager farve. Tilsæt svampe og rist et øjeblik.
Tilsæt asparges, sennep, bouillon og fløde og lad saucen simre i ca. 3 min.
Tilsæt hakket estragon og smag til med salt og peber.

Er saucen for tyk spædes til med mere bouillon. Skær kødet i skiver og server med svampe og asparges i dijoncreme, kogt pasta og dampede grønne bønner.

 
 

Skriv en kommentar

Bemærk Har du spørgsmål til denne opskrift
- så skriv i stedet til opskrifter@hjerteforeningen.dk
Notér venligst opskriftens navn i emnet på e-mailen.




E-mail adressen bliver ikke offentliggjort
 

Kommentar

Kære Hjerteforening

Fra hvilken af jeres kogebøger stammer ovennævnte opskrift Kalvemørbrad med asparges og svampe i dijonsovs?

Det er rigtig ærgerlig at jeg ikke kan komme ind i jeres butik på Kultorvet for at se de enkelte vare længere. Er der mulighed for dette et andet sted eller er der kun online?

mvh
Annette

annette orloff (6/11-2012)

CMS - Content Management System by SiteLoom