WPW-syndrom
Wolff-Parkinson-White-syndrom (WPW) ændrer hjertets impulser og medfører blandt andet svimmelhed og hjertebanken
I et normalt fungerende hjerte breder de elektriske impulser sig fra forkamrene til hjertekamrene gennem AV-knuden. AV-knuden er hos normale, den eneste vej, hvorpå de elektriske impulser kan brede sig til ned til hjertekamrene. Når man har Wolff-Parkinson-White (WPW) syndrom, så findes der endnu en "ledning" mellem forkamrene og hovedkamrene. Man har altså en ekstra ledningsbane. Gennem den ekstra ledningsbane kan de elektriske impulser nå frem til hjertekamrene for tidligt.
Diagnosen kan ofte stilles på nogle karakteristiske ændringer i hjertekardiogrammet. Når de karakteristiske forandringer er til stede, så ser man en ekstra tak i EKG’et, som hedder en deltatak. Deltatakken er et udtryk for, at man kan se den elektriske impuls gennem den ekstra ledningsbane. I en del tilfælde findes der ingen deltatak. Så taler man om ”skjult WPW”.
Symptomer
Det typiske symptom er anfald med hjertebanken pga. hurtig puls. Du får anfald med hurtig puls, fordi der laves en slags rundkørsel mellem den ekstra ledningsbane og AV-knuden. De elektriske impulser løber rundt og rundt og giver derved hurtig puls. Når du får et sådant anfald kan du blive svimmel og utilpas, få åndenød og du kan evt. besvime. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen give hjertestop. Selvom du har de karakteristiske forandringer i hjertekardiogrammet, så er det ikke sikkert at man nogensinde får anfald med hurtig puls.
Undersøgelse
Får du konstateret eller mistænker man anfald med for hurtig hjerterytme, vil lægen typisk vurdere situationen ved at undersøge hjerterytmen og hjertets elektriske impulser. Dette gøres i første omgang ved at tage et hjertekardiogram (EKG). Hvis du kun har anfald engang imellem, så kan man overvåge hjerterytmen igennem flere dage derhjemme ved brug af Holter-monitorering. Hvis du kun har meget sjældne anfald (fx en gang om måneden eller sjældnere) kan man få forskellige typer af hjerteovervågning, der minder om en Holter-monitorering, men som du kan gå med i mange uger. Endelig kan du få indopereret en lille overvågningsenhed (fx Reveal®) lige under huden ved siden af brystbenet. Den optager så hjerterytmen, når du aktiverer den.
Behandling
Hvis du ikke har symptomer, så har du normalt heller ikke behov for behandling.
Hvis du har anfald med hurtig puls, så kan de ofte behandles med medicin. I mange tilfælde vil man dog tilbyde overbrænding (radiofrekvensablation) af den ekstra ledningsbane. Det er en behandling som har rigtig gode resultater.
Hvorvidt medicinsk behandling eller ablationsbehandling er at foretrække, afhænger af en række faktorer, blandt andet:
- Hvor alvorlige er symptomerne?
- Hvor hyppigt optræder de?
- Hvad er risikoen for senere forstyrrelser i hjerterytmen
- Skal der tages hensyn til graviditet?
