Langt QT-syndrom
Langt QT-syndrom er en sygdom, hvor saltbalancen og bevægelsen af salte inde i hjertemuskelcellerne er forstyrret. Det kan medføre alvorlige rytmeforstyrrelser som fx hjertekammerflimren og hjertestop.
Langt QT betyder, at afstanden mellem Q-takken og T-takken på hjertekardiogrammet er for lang. Man stiller derfor diagnosen ved at måle afstanden mellem Q-takken og T-takken på hjertekardiogrammet: QT-intervallet. Personer med Langt QT-syndrom har dog ikke nødvendigvis et forlænget QT-interval hele tiden; dvs. at på det tidspunkt, hvor de får foretaget et EKG (f.eks. i forbindelse med en rutineundersøgelse), kan QT-intervallet faktisk være helt normalt. Hos nogle personer med Langt QT-syndrom, kan forlængelse af QT-intervallet opstå under fysisk udfoldelse, intense følelser (såsom frygt, angst eller smerte) eller ved en skræmmende lyd.
Langt QT-syndrom findes i to former:
- Arvelig form, som man er født med
- Erhvervet form
Symptomer
Den lange QT-afstand i hjertekardiogrammet giver i sig selv ingen symptomer. Når der kommer symptomer, så skyldes det anfald med hurtig hjerterytme.
Den arvelige form skyldes en gendefekt i de gener, der styrer saltene inde i hjertemuskelcellerne. Symptomerne starter ofte tidligt i livet med besvimelser og nærbesvimelser. Første symptom kan være pludselig død. Undersøgelser af personer med den arvelige form for Langt QT, der ellers er sunde og raske, viser, at de har oplevet at besvime i 10-årsalderen mindst én gang. Et flertal af dem har desuden et eller flere familiemedlemmer med syndromet.
Hvis der i din familie har været gentagne episoder med besvimelsesanfald eller tilfælde af pludselige dødsfald, er det en god idé at få undersøgt om årsagen kan være Langt QT-syndrom.
Den erhvervede form ses som oftest som en bivirkning til medicin, der kan forlænge QT-afstanden. Bivirkningen til de forskellige typer medicin kan forværres ved forstyrrelser i saltbalancen, som man fx kan se ved diarre’ eller opkastninger. Der findes flere typer medicin, som giver denne bivirkning. Det er fx flere typer nervemedicin og antibiotika. En del af den medicin man bruger til behandling af for hurtig hjerterytme, kan også give langt QT. Dette er årsagen til, at du er indlagt til opstart af visse typer rytmemedicin. Symptomerne er nærbesvimelser, besvimelser eller hjertestop.
Undersøgelser
Får du konstateret eller mistænker man anfald med for hurtig hjerterytme, vil lægen typisk vurdere situationen ved at undersøge hjerterytmen og hjertets elektriske impulser. Dette gøres i første omgang ved at tage et hjertekardiogram (EKG). Hvis du kun har anfald engang imellem, så kan man overvåge hjerterytmen igennem flere dage derhjemme ved brug af Holter-monitorering. Hvis du kun har meget sjældne anfald (fx en gang om måneden eller sjældnere) kan man få forskellige typer af hjerteovervågning, der minder om en Holter-monitorering, men som du kan gå med i mange uger. Endelig kan du få indopereret en lille overvågningsenhed (fx Reveal®) lige under huden ved siden af brystbenet. Den optager så hjerterytmen, når du aktiverer den.
Behandling
Behandlingen afhænger af om du har den erhvervede eller den medfødte form.
Behandlingen af den medfødte form for Lang QT-syndrom behandles med medicin i form af betablokkere. Det er en rigtig effektiv behandling. Nogle gange er det nødvendigt at få indopereret en defibrillator (ICD enhed).
Behandlingen af den erhvervede form er primært at fjerne den udløsende årsag, fx at stoppe den medicin der har udløst anfaldet.
