Atrieflimren
Atrieflimren kaldes også forkammerflimren og er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser
Ved atrieflimren opstår hele tiden elektriske impulser forskellige steder i forkamrene uden for sinusknuden. Det medfører en konstant elektrisk aktivitet i muskelcellerne i hjertets forkamre. Det giver en meget hurtig og uregelmæssig puls, idet hjertekamrene hele tiden bombarderes med elektriske impulser fra forkamrene. Den elektriske aktivitet i forkamrene er så kaotisk, at muskelcellerne i forkamrene ikke trækker sig sammen på samme tid. Det medfører at forkamrene ikke trækker sig sammen som vanligt, men kun står og vibrerer.
Atrieflimren kan komme i kortere varende anfald af fx minutter til timers varighed, længerevarende anfald af flere dage til ugers varighed og så kan det være til stede hele tiden. I begyndelsen ophører anfaldene af atrieflimren oftest spontant i løbet af et døgn. Men i det videre forløb varer de længere og længere og kan ofte kun brydes med medicin eller med et strømstød, der gives mens man er i fuld bedøvelse. Til sidst kan tilstanden blive kronisk. Hvis du først en gang har haft atrieflimren er der stor risiko for at få det igen.
Atrieflimren er som udgangspunkt en ufarlig rytmeforstyrrelse. Der er dog nogen følgevirkninger til at have atrieflimren, som man forsøger at undgå:
- Øget tendens til blodprop i hjernen
Den flimrende bevægelse af forkamrene kan medføre dannelse af klumper af størknet blod i kamrene. De små klumper kan løsrive sig og blive ført ud i kroppen, bl.a. til hjernen. Derfor skal det altid overvejes om du skal i blodfortyndende behandling, hvis du har atrieflimren. - Hjertesvigt
Hvis du går rundt med hurtig puls i længere tid, så kan det slide på hjertet så pumpefunktionen bliver nedsat, og du udvikler hjertesvigt. Derfor er det vigtigt, at du får noget medicin, som forhindrer hjertet i at slå for hurtigt.
Årsager
Der er flere ting som kan være medvirkende til at du har en øget risiko for at få atrieflimren:
- Høj alder
- Alle typer hjertesygdom
- For højt blodtryk
- Forhøjet stofskifte
- Overvægt
- Mandligt køn
- Diabetes
- Kronisk lungesygdom
- Nedsat nyrefunktion
- Et stort forbrug af alkohol
Hvis du har anfaldsvis atrieflimren, så er der flere ting der kan øge risikoen for at få et nyt anfald:
- Feber/Infektion fx lungebetændelse eller influenza
- Akut sygdom
- Fysisk stress som fx ved operation
- Psykisk stress
- Alkohol
- Kaffe
Symptomer
Hvor mange symptomer man har på atrieflimren er meget forskelligt. Nogen har ingen symptomer og andre føler sig meget generet, og synes ikke, at de kan klare det de plejer.
Hvis du har symptomer, så er de mest almindelige symptomer:
- Hurtig uregelmæssig puls
- Hjertebanken
- Svimmelhed
- Åndenød
- Træthedsfornemmelse
- Brystsmerter
- Uro- og angstfølelse
Hvis du har nogle af de ovenstående symptomer, er det vigtigt, at du søger læge så tidligt som muligt.
Undersøgelser
For at stille diagnosen atrieflimren, så kræver det, at lægen kan se din hjerterytme, mens du har et anfald med atrieflimren. Får du konstateret eller mistænker man anfald med atrieflimren, så vil lægen typisk vurdere situationen ved at undersøge hjerterytmen. Dette gøres i første omgang ved at tage et hjertekardiogram (EKG). Hvis du kun har anfald engang imellem, så kan man overvåge hjerterytmen igennem flere dage derhjemme ved brug af Holter-monitorering. Hvis du kun har meget sjældne anfald (fx en gang om måneden eller sjældnere) kan man få forskellige typer af hjerteovervågning, der minder om en Holter-monitorering, men som du kan gå med i mange uger. Endelig kan du få indopereret en lille overvågningsenhed (fx Reveal®) lige under huden ved siden af brystbenet. Den optager så hjerterytmen, når du aktiverer den.
Behandling
Ved kronisk atrieflimren består behandlingen som regel i at regulere pulsen med medicin (frekvenskontrol). Hvis pulsen er for langsom, kan det også blive nødvendigt at indoperere en pacemaker.
Hvis du har anfaldsvis atrieflimren vil behandlingen i første omgang dreje sig om at genoprette og bebeholde den normale regelmæssige hjerterytme (rytmekontrol). Ophører et anfald af atrieflimren ikke af sig selv, bliver atrieflimren som regel brudt på hospitalet enten med medicin eller et strømstød, der udføres, mens du er i kortvarig, fuld bedøvelse.
Behandlingen består af tre forskellige dele:
- Blodfortyndende behandling
- Medicin, der skal hindre pulsen i at blive for hurtig, når du har atrieflimren
= frekvensregulerende behandling - Behandling der skal forebygge eller forhindre at du får flere anfald med atrieflimren
= rytmeregulerende behandling
Den rytmeregulerende behandling kan være både medicinsk og ikke-medicinsk.
Behandlingen afhænger meget af, hvor mange symptomer du har af din atrieflimren, og om du har anfaldsvis eller kronisk atrieflimren. Hvis du har mange symptomer, så vil behandlingen typisk stile imod at forsøge at fastholde din normale hjerterytme. Hvis du kun har få eller ingen symptomer vil man ofte acceptere at du har kronisk atrieflimren.
Blodfortyndende behandling
Uanset om du har anfaldsvis eller kronisk atrieflimren, så er det vigtigt, at der bliver taget stilling til om du skal have blodfortyndende behandling. Den blodfortyndende behandling skal forebygge den øgede risiko der er for blodpropper, specielt i hjernen.
Om du skal have blodfortyndende behandling og hvilken type blodfortyndende behandling, som du i givet fald skal have afhænger af flere forskellige ting. Man opvejer risikoen for blodprop i hjernen mod risikoen for at få alvorlige blødninger af den blodfortyndende behandling.
Nogle af de risikofaktorer, som er afgørende for valget af blodfortyndende behandling er
- Forhøjet blodtryk
- Alder
- Tidligere alvorlige blødninger
- Tidligere blodprop i hjernen
- Køn (kvinder har øget risiko)
- Diabetes
- Hjertesvigt
- Kendt åreforsnævringssygdom i hjerte eller ben
- Lever og nyrefunktion
De typer af blodfortyndende behandling man typisk bruger er hjertemagnyl (acetylsalicylsyre), Pradaxa (dabigatran) eller antikoagulerende medicin (AK-behandling) med Marevan eller Marcoumar.
Pradaxa er et forholdvis nyt præparat (godkendt i 2011). Det har flere fordele i forhold til AK behandling med Marevan eller Marcoumar. Det giver enten færre blodpropper i hjernen eller færre blødninger (afhængig af dosis) end Marevan og Marcoumar, og det kræver ikke, at du skal have kontrolleret effekten med blodprøver. En af ulemperne er prisen, men du får generelt tilskud. Der er heller ikke nogen ”modgift”, som kan være nødvendig ved større blødninger, akutte operationer mm. Indtil videre er der kun registreret få bivirkninger og problemer med Pradaxa, men der er mulighed for, at der dukker nogen op, når vi får flere erfaringer med medicinen. Der er stadig også i visse situationer hvor Pradaxa ikke kan erstatte Marevan eller Marcoumar. Dette er fx tilfældet ved radiofrekvensablation for atrieflimren.
Frekvensregulerende behandling (frekvenskontrol)
Ved frekvensregulerende behandling forstår man medicin, som sænker pulsen når man har atrieflimren.
Ved kronisk atrieflimren består behandlingen udelukkende i at regulere pulsen med medicin. Hvis du har anfaldsvis atrieflimren, så vil du også ofte have brug for frekvensregulerende medicin, for at pulsen ikke bliver alt for høj, når du får et anfald med atrieflimren.
Der er flere typer medicin, som bruges til at sænke pulsen. Nogen har kun brug for et præparat til at styre pulsen andre har brug for flere. De typiske typer medicin er: Betablokkere, Calcium-antagonister og Digoxin.
Rytmeregulerende behandling (rytmekontrol)
Den rytmeregulerende behandling har til formål at forebygge nye anfald med atrieflimren. Hvis du har anfaldsvis atrieflimren eller, hvis du har mange gener fra din atrieflimren, så vil behandlingen i første omgang dreje sig om at genoprette og bibeholde den normale regelmæssige hjerterytme.
Nogen gange ophører et anfald med atrieflimren af sig selv. Ophører anfaldet af atrieflimren ikke af sig selv, bliver atrieflimren som regel brudt på hospitalet enten med medicin eller med et strømstød (DC-stød), der udføres mens du er i kortvarig, fuld bedøvelse. Hvis man skal genoprette den normale hjerterytme med medicin eller et strømstød på hospitalet, så må anfaldet som hovedregel ikke have varet over 48 timer. Det er derfor en god i det at søge læge i god tid før de 48 timer er gået (fx efter ca. 24 timer). Hvis du føler dig dårlig eller meget utilpas, så skal du selvfølgelig søge læge med det samme.
Ved rytmekontrol, så skal du for at forebygge tilbagevendende anfald af atrieflimren oftest tage medicin, der regulerer rytmen. Det kalder man antiarytmika. Nogle typer rytme-regulerende medicin, kan som bivirkning udløse andre rytmeforstyrrelser end atrieflimren, og derfor påbegyndes behandlingen ofte under en kortvarig indlæggelse, hvor hjerterytmen overvåges, og lægen kan se, om du tåler medicinen.
Nogle af de hyppige typer medicin til kontrol af hjerterytmen er: Multaq (dronaderone), Tambocor (flecainid), Rytmonorm (propafenon), Cordarone (amiodarone).
Medicin er den mest almindelige behandling af atrieflimren, og mange mennesker lever godt med denne behandling.
Hvis medicinen ikke virker godt nok, eller du ikke kan tåle den – eller hvis du er ung og derfor har udsigt til en meget langvarig medicinsk behandling – vil lægerne typisk overveje andre behandlingsformer, for eksempel radiofrekvensablation, som er en overbrænding inde i hjertet.
Behandlingen går ud på, at man ved hjælp af et særligt kateter indført via en pulsåre i lysken opsøger forskellige punkter i hjertet. Katetrets lille metalspids opvarmes ved højfrekvensstrøm, hvorved der opstår et lille, punktformet sår de steder i hjertemusklen, som kateterspidsen berører. Ved at gentage opvarmningen mange gange dannes nogle sår, som kan begrænse den uhensigtsmæssige spredning af de elektriske impulser i hjertemusklen. Behandlingen kan svie lidt i brystet og give lidt smerter, og du vil derfor får smertestillende medicin under indgrebet.
Før og efter radiofrekvensablationen skal man have blodfortyndende behandling med Marevan eller Marcoumar. Efter radiofrekvensablation kontrollerer lægen, om behandlingen har virket, og efter nogle måneder afgør lægen, om den blodfortyndende behandling kan afsluttes.
Hvis atrieflimren ikke kan behandles tilstrækkeligt med radiofrekvensablation – selv efter gentagne forsøg – og medicin, og du er meget belastet af sygdommen, kan en hjerteoperation være løsningen.
At leve med atrieflimren
Atrieflimren er ikke livstruende i sig selv. Men blodet løber meget langsomt gennem forkamrene under anfaldene, og det kan føre til dannelse af små klumper af størknet blod, som kan føres ud i kroppen og sætte sig som små blodpropper i hjernen eller i armene og benene. Derfor er det vigtigt at tage stilling til muligheden for eventuelt at få blodfortyndende behandling.
