Holter-monitorering

Holter-monitorering er en grafisk registrering af de elektriske impulser, der frembringes i hjertet, over en periode på 24 timer

Holter-monitorering kaldes også ambulant elektrokardiografi eller ambulant EKG.

Ved Holter-monotorering måles et elektrokardiogram (EKG). Man får sat elektroder fast på kroppen og skal bære rundt på en lille båndoptager, der kaldes en Holter-monitor. EKG'et bliver så registreret, mens man går rundt og foretager sig det, man plejer i sin hverdag. 

Hovedformålet med Holter-monitorering er at registrere eventuelle unormale elektriske forhold i hjertet. Sådanne forhold kan være tilfældige eller spontane, og de kan være søvn-, følelses-, eller stress-betingede.

For at kunne identificere disse forhold og sammenholde de elektriske impulser med eventuelle symptomer på hjertesygdom, er det nødvendigt at holde øje med hjertets elektriske reaktioner i en periode. Derfor foretages Holter-monitorering løbende over længere tid, mens man passer den daglige rutine.

Der er udviklet mange forskellige registreringsapparater, der kan anvendes til Holter-monitorering. Der findes grundlæggende to typer: apparater, der registrerer løbende, og apparater, der registrerer med jævne mellemrum.

bliv medlem gratis