Arbejdstest med EKG

En arbejdstest måler dit hjerte uder fysisk anstrengelse

Hvis du har tendens til brystsmerter i forbindelse med fysisk aktivitet kan en arbejdstest vise, om der under fysisk anstrengelse kommer tegn på iltmangel i hjertet.

Undersøgelsen foregår ved, at du udsættes for anstrengelse enten på en motionscykel eller et løbebånd samtidig med at hjertet overvåges vha. elektroder på brystet. Belastningen øges gradvist og målet er, at du anstrenger dig, så længe du kan eller til lægen siger stop.

Når belastningen under testen øges, belastes kroppen og hjertet skal yde mere. Under testen observeres blodtryk, puls og hjerterytme (elektrokardiogram, EKG) for tegn på iltmangel i hjertet.

En arbejdstest kan også anvendes til at beregne konditallet vurderet udfra ens maksimale fysiske formåen.

bliv medlem gratis