Ventrikel-septum-defekt

Ved denne hjertefejl er der en eller flere åbninger mellem de to hjertekamre. Noget af det blod, som strømmer tilbage fra lungerne og er blevet pumpet ind i venstre hjertekammer strømmer tilbage til højre hjertekammer igennem hullet i stedet for at blive pumpet ud i hovedpulsåren aorta. Hjertet, som derved skal pumpe en større portion blod, bliver belastet og forstørret.

Nogle spædbørn, der har en stor ventrikel-septum-defekt, vokser ikke som andre børn og kan blive underernærede.

Hvis åbningen er lille, bliver hjertet ikke belastet. I dette tilfælde er det eneste abnorme en høj mislyd, når lægen lytter til hjertet med et stetoskop. Hvis åbningen derimod er stor anbefales en operation, hvor hullet lukkes og alvorlige problemer dermed undgås.

bliv medlem gratis