Hypoplastisk venstre ventrikel syndrom

Ved hypoplastisk venstre ventrikel syndrom er venstre hjertehalvdel underudviklet. Det gælder både hovedpulsåren aorta, aortaklappen, venstre hjertekammer og mitalklappen mellem venstre for- og hjertekammer. Det er derfor kun højre hjertekammer, der fungerer. 

Blodet løber umiddelbart efter fødslen via et lille hul mellem forkamrene fra venstre til højre side af hjertet og videre ud til kroppen via en særlig kanal, der hedder ductus. Den begynder at lukke kort efter fødslen og barnet bliver hurtigt dårligt. Behandlingen går ud på i første omgang at holde ductus åben med medicin for herefter hurtigt at foretage den første af flere operationer.

bliv medlem gratis