Blodprop i benet
Blodprop i benene kan opstå både i pulsårerne og i venerne. Det er to vidt forskellige sygdomme med vidt forskellige årsager.
Blodprop i benets pulsårer
Blodprop i en pulsåre i benet skyldes næsten udelukkende åreforsnævring. Det er beskrevet under afsnittet åreforsnævring i benene.
Blodprop i benets vener
Den mest almindelige form for blodprop i benene sidder i venerne. Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Det kaldes DVT (Dyb venøs trombose). Man regner med, at der er ca. 10.000 symptomatiske tilfælde i Danmark om året. Derudover er der et stort antal tilfælde, hvor der ikke kommer de store symptomer, og som derfor ikke bliver registreret.
Årsagerne til blodprop i venesystemet er mange, men en hyppig årsag er manglende eller nedsat bevægelse af benene i længere tid fx pga. sengeleje, brækket ben, større operationer eller længerevarende fly- eller busrejse, hvor man sidder stille i samme position. Så bliver blodet ikke cirkuleret ordentligt rundt og det øger risikoen for blodprop i venerne. En anden årsag er østrogen eller p-pillebehandling og en del kræftsygdomme øger også risikoen. Endvidere er der forskellige arvelige defekter i kroppens størknesystem, der øger risikoen for blodpropper i venerne.
Symptomer
Det typiske symptom er, at det ene ben hæver. Afhængig af hvor blodproppen sidder, kan det være kun foden, kun underbenet eller hele benet. Benet gør ondt og det spænder. Der er dog en del tilfælde, hvor der kun er ganske få eller ingen symptomer.
Undersøgelser
Den første undersøgelse vil typisk være en blodprøve, hvor man måler på aktiviteten i størknesystemet i venerne (d-dimer). Hvis blodprøven er for høj, vil du ofte blive tilbudt en ultralydsundersøgelse af benet, som stiller diagnosen.
Behandling
Behandlingen består af blodfortyndende medicin med Marevan. Behandlingen gives for at forebygge at blodproppen breder sig, og for at forebygge at dele af blodproppen kan rive sig løs og give blodprop i lungerne. Behandlingen forebygger også nye blodpropper i at dannes. Indtil tabletbehandlingen med Marevan er indstillet, hvilket godt kan tage nogle uger, bliver du behandlet med indsprøjtninger med heparin. Heparinen fortynder blodet med det samme. Det virker til gengæld ikke i så lang tid, hvorfor du er nødt til at have indsprøjtningen 1-2 gange daglig. Ved førstegangstilfælde gives den blodfortyndende behandling i 3-6 mdr. Ved gentagne tilfælde kan det komme på tale med livslang blodfortyndende behandling.
I svære tilfælde, hvor der fx er blodprop i de store bækkenvener kan man give blodpropopløsende medicin lokalt i benet.
Hvis man er opmærksom, så kan man forebygge mange tilfælde af dyb venøs blodprop i benet. Forebyggelsen er dels mekanisk, hvor man bruger støttestrømper og undgår længere perioder, hvor man ikke bevæger benene. Det sidste er fx aktuelt under flyrejser, hvor det er en god ide, at lave vippeøvelser med fødderne og i øvrigt forsøge at bevæge sig og lave lidt gymnastik. Derudover er forebyggelsen medicinsk. Man kan man give en lille smule blodfortyndende medicin (heparin) forud for større kirurgiske indgreb eller ved længerevarende sengeleje.
