Karsygdomme

Af Susette Krohn Therkelsen, overlæge, ph.d.. Sidst opdateret 30.11.2011

Sygdomme kan forekomme i alle blodkar i kroppen. De sygdomme der opstår i blodkarrene er forskellige alt efter, hvilken type blodkar, der er tale om.

Der findes to typer af større blodkar: arterier og vener. Arterierne - pulsårerne - er de blodårer der fører blodet fra hjertet og ud i kroppen. Pulsårerne starter som større blodkar, der til sidst forgrener sig ud i alle kroppens afkroge. De mindste blodårer kaldes kapillærer. Kapillærernes vægge er så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Så det er her, blodet afgiver ilten og næringsstofferne til cellerne. Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej fra kapillærerne og tilbage til hjertet. Det blod, der befinder sig i arterierne, indeholder meget ilt, mens blodet som regel er iltfattigt i venerne.

Sygdom i arterierne/pulsårerne
Sygdom i arterierne skyldes ofte åreforsnævring. Ved åreforsnævring ses aflejringer i karvæggen med fortykkelse af det inderste lag af karvæggen. Aflejringerne består af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet. Jo større aflejringerne bliver, jo mindre plads bliver der inde i pulsåren. Efterhånden kan det knibe at få tilstrækkeligt blod igennem pulsåren. Det betyder, at der ikke kommer blod nok til det organ eller de muskler, som pulsåren forsyner. Derved kan der opstå iltmangel i de berørte organer eller muskler. Det kan give sygdomme som angina pectoris (hjertekrampe), blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, åreforsnævring i benene med vindueskiggersyndrom mv. 

En anden type sygdom i arterierne er udposninger eller på fagsprog: aneurismer. Her bliver pulsåren for stor og der er risiko for at pulsåren brister. Det forekommer hyppigst på hovedpulsåren aorta, men kan også ses i pulsårer andre steder i kroppen. Årsagen til udposninger er åreforsnævring, for højt blodtryk, arvelighed og forskellige sygdomme, der svækker bindevævet i væggen af pulsårerne.

Sygdom i venerne
Man kan også få blodprop i venerne, men der er mekanismen en helt anden end i pulsårerne. Det skyldes altså ikke åreforsnævring. Blodprop i venesystemet er ofte enten i de dybtliggende vener i benene (blodprop i benene) eller i lungerne (blodprop i lungen). Det kan dog også ses andre steder kroppen.
Årsagerne til blodprop i venesystemet er mange, men en hyppig årsag er manglende eller nedsat bevægelse af benene i længere tid fx pga. sengeleje, brækket ben eller længerevarende fly- eller busrejse, hvor man sidder stille i samme position. Så bliver blodet ikke cirkuleret ordentligt rundt og det øger risikoen for blodprop i venerne. En anden årsag er østrogen eller p-pillebehandling, og en del kræftsygdomme øger også risikoen. Endvidere er der forskellige arvelige defekter i kroppens størknesystem, der øger risikoen for blodpropper i venerne.