Mitralstenose
Mitralklappen sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Ved mitralstenose er klappen forsnævret og ofte forkalket, så den ikke kan åbne ordentligt. Mitralstenose ses næsten udelukkende som en komplikation til tidligere gigtfeber. Da gigtfeber er stort set udryddet i Danmark og Den vestlige Verden, ses mitralstenose næsten udelukkende hos personer der er opvokset i ikke-vestlige lande.
På grund af den forsnævrede mitralklap, så vil venstre forkammer ofte blive svært forstørret. Det giver øget risiko for atrieflimren. Derudover er der øget risiko for blodpropper.
Symptomer
Mitralstenosen giver ofte primært symptomer på grund af udvikling af atrieflimren og evt. blodpropper. Når mitralstenosen bliver svær, kan der komme for højt blodtryk i lungekredsløbet. Ofte vil du ikke have symptomer på det tidspunkt, hvor klapsygdommen opdages. Selvom du har svær mitralstenose, så kan du opleve ikke at have nogen symptomer. Ofte kommer der langsomt tiltagende symptomer.
Symptomerne er:
- Åndenød ved fysisk aktivitet
- Atrieflimren
- Fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt
- Hævede ben
Undersøgelser
Sygdom i en hjerteklap opdages ofte ved, at lægen lytter til hjertet med et stetoskop og hører en mislyd. Den mere præcise diagnose stilles ved hjælp af ekkokardiografi, der er en ultralydsskanning af hjertet.
Forværring af en hjerteklapsygdom sker langsomt hen over tiden. Derfor anbefales regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Ved kontrol for hjerteklapsygdom spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan hjertet og hjerteklappen fungerer.
Behandling
Ved svær mitralstenose, vil du blive tilbudt blodfortyndende behandling med Marevan (AK-behandling) for at forebygge blodpropper.
Hvis mitralklappen bliver svært forsnævret, og du har symptomer, så kan der opstå behov for at operere mitralklappen.
Det kan være nødvendigt forud for klapoperationen at få foretaget en undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG), for at se om der er behov for en samtidig bypassoperation.
Der er to typer af operation:
- Ballonudvidelse af klappen
- Udskiftning af mitralklappen ved en åben hjerteoperation.
Ballonudvidelse af klappen
Hvis mitralklappen ikke er svært forkalket kan man nogen gange udvide den forsnævrede mitralklap med en ballon, som indføres gennem et kateter fra lysken. Det er dog ofte en midlertidig løsning, idet forsnævringen ofte gendannes. Ofte er mitralklappen dog så forkalket, at det ikke er teknisk muligt med en ballonudvidelse.
Åben hjerteoperation
Ved åben hjerteoperation åbner kirurgen brystkassen gennem brystbenet for at komme ind til hjertet. For at kirurgen kan komme til at udskifte hjerteklappen, så kræver det, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen.
Hvis du er ældre og har brug for en ny mitralklap, får du som regel tilbudt en biologisk klap, der som oftest er lavet af grisevæv. Klappen holder i ca. 10-12 år. Efter operationen skal du have antikoagulations-behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer.
Hvis du er yngre får du oftest indsat en metalklap, der holder hele livet. Det betyder, at du skal have blodfortyndende behandling resten af livet for at forebygge at små blodpropper sætter sig på klappen og skaber komplikationer.
Hvis du har gennemgået en åben hjerteoperation, så er der en del ting du skal passe på med de første 6-8 uger efter operationen. Brystbenet skal have lov at hele. Generelt frarådes skæve bevægelser eller vrid i brystkassen, for eksempel skal du helst ikke gå tur med hunden, idet pludselige ryk i snoren belaster brystkassen. Se mere om hvad du må og ikke må her.
