Mitralklapinsufficiens
Mitralklappen sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer. Ved mitralinsufficiens er mitralklappen utæt. Det vil sige, at der løber blod tilbage til venstre forkammer - igennem mitralklappen – efter at det er pumpet ned i venstre hjertekammer. Venstre hjertekammer må derfor pumpe en del af blodet ud to gange, og dermed arbejde hårdere.
Mitralinsufficiens kan skyldes at selve klappen eller dens omgivende væv ikke er dannet helt korrekt. Det vil sige, at det er selve klappen der er syg. Det kalder man primær mitralinsufficiens.
Mitralinsufficiens kan også skyldes, at venstre hjertekammer er for stort. Det store venstre hjertekammer trækker i den åbning, hvor mitralklappen sidder, så klappen bliver for lille til åbningen og derfor ikke længere lukker tæt. Det kalder man sekundær mitralinsufficiens og det skyldes fx hjertesvigt eller blodprop i hjertet.
Symptomer
Symptomerne skyldes, at hjertet arbejder hårdere, fordi blodet skal pumpes igennem mitralklappen to gange. Med tiden kan dette belaste hjertet. Ofte vil du ikke have symptomer på det tidspunkt, hvor klapsygdommen opdages. Selvom du har svær mitralinsufficiens, så kan du opleve ikke at have nogen symptomer. Ofte kommer der langsomt tiltagende symptomer.
Symptomerne er:
- Åndenød ved fysisk aktivitet
- Fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt
- Evt. symptomer på udløsende årsag (fx hjertesvigt)
Undersøgelser
Sygdom i en hjerteklap opdages ofte ved, at lægen lytter til hjertet med et stetoskop og hører en mislyd. Den mere præcise diagnose stilles ved hjælp af ekkokardiografi, der er en ultralydsskanning af hjertet.
Forværring af en hjerteklapsygdom sker langsomt hen over tiden. Derfor anbefales regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Ved kontrol for hjerteklapsygdom spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan klappen fungerer og for at se om den utætte mitralklap er for belastende for hjertet.
Behandling
Hvis din mitralinsufficiens skyldes at dit hjerte er for stort (sekundær mitralinsufficiens), så vil du blive tilbudt behandling af den tilgrundliggende hjertesygdom.
Hvis mitralklappen bliver betydende utæt og du har symptomer, eller den utætte hjerteklap er belastende for hjertet, så kan der opstå behov for at operere mitralklappen.
Mitralklappen kan opereres på to måder:
- Åben hjerteoperation, hvilket er standardbehandling
- Reparation af mitralklappen igennem et blodkar i lysken (Mitra-clip)
Åben hjerteoperation
Hvis man skal have opereret sin mitraklap ved åben hjerteoperation, kan det gøres på to måder.
- Reparation af klappen (mitralplastik)
- Udskiftning af klappen
Ved åben hjerteoperation åbner kirurgen brystkassen gennem brystbenet for at komme ind til hjertet. For at kirurgen kan komme til at udskifte hjerteklappen, så kræver det, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen.
Kirurgen vil næsten altid forsøge at reparere mitralklappen fremfor at skifte den. Det kalder man en mitralplastik. Nogen gange er det dog ikke teknisk muligt at reparere klappen, og så bliver man nødt til at indsætte en ny mitralklap.
Hvis du er ældre og har brug for en ny mitralklap, får du som regel tilbudt en biologisk klap, der som oftest er lavet af grisevæv. Klappen holder i ca. 10-12 år. Efter operationen skal du have antikoagulations-behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer.
Hvis du er yngre får du oftest indsat en metalklap, der holder hele livet. Det betyder, at du skal have blodfortyndende behandling resten af livet for at forebygge at små blodpropper sætter sig på klappen og skaber komplikationer.
Hvis du har gennemgået en åben hjerteoperation, så er der en del ting du skal passe på med de første 6-8 uger efter operationen. Brystbenet skal have lov at hele. Generelt frarådes skæve bevægelser eller vrid i brystkassen, for eksempel skal du helst ikke gå tur med hunden, idet pludselige ryk i snoren belaster brystkassen. Se mere om hvad du må og ikke må her.
Reparation af mitralklappen igennem et blodkar i lysken (Mitra-clip)
Hvis risikoen for åben hjerteoperation er høj eller du er for svagelig til at klare en operation, kan du i nogle tilfælde få tilbudt reparation af mitralklappen gennem et kateter i lysken. Gennem kateteret fører man en clips op til mitralklappen. Så sætter man clipsen fast på hver sin side af fligene på mitralklappen sammen, så utætheden bliver mindre. Man kan sige, at man ”clipser” åbningen i mitralklappen mindre.
Metoden er stadig forholdsvis ny, hvilket betyder at man ikke kender langtidsresultaterne på nuværende tidspunkt. Dette er også baggrunden for, at man ikke tilbyder behandlingen til alle.
