Generelt om hjerteklapsygdom
Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne og venstre side ud til hele kroppen. Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning.
Mitralklappen er klappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer .
Aortaklappen er klappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta).
Trikuspidalklappen er klappen mellem højre forkammer og højre hjertekammer.
Pulmonalklappen er klappen mellem højre hjertekammer og lungepulsåren.
Hjerteklapsygdom opstår hyppigst i mitralklappen og aortaklappen og medfører, at klapperne ikke kan åbne og/eller lukke ordentligt.
Der findes to hovedtyper af hjerteklapsygdomme:
Stenose (forsnævring)
Hjerteklappen er sammenvokset, forsnævret og i nogle tilfælde forkalket. Det medfører, at den ikke kan åbne ordentligt, og hullet gennem hjerteklappen bliver for lille, så blodet har svært ved at passere gennem hjerteklappen. Ofte er det noget, der kommer med alderen, andre gange kan det være en følgevirkning til tidligere infektion på klappen eller det kan være medfødt.
Insufficiens (utæthed)
Hjerteklappen lukker ikke tæt. En del af blodet løber så den forkerte vej/baglæns i stedet for fremad. Dette kan være medfødt, det kan også være en følgevirkning til tidligere infektion på hjerteklappen. Andre gange skyldes det forstørrelse af venstre hjertekammer, som så trækker den klappens åbning så stor, at klappen bliver for lille og ikke længere lukker tæt.
Begge typer hjerteklapsygdom gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Efterhånden vil hjertet blive forstørret. Det kan give problemer med blodforsyning til hjertet, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser.
Medfødt hjerteklapsygdom
En hjerteklapsygdom kan desuden være medfødt - også selvom problemet først viser sig i 60-70 års alderen. Sygdomme i trikuspidal- og pulmonalklapperne er oftest medfødte. De kan optræde som led i andre medfødte hjertesygdomme.
Forebyggelse af infektion i en hjerteklap (endokarditis)
Hvis du har sygdom i en hjerteklap er du i visse tilfælde i øget risiko for at få infektion i hjerteklappen (endokarditis). Det kan derfor være nødvendigt, at give forebyggende behandling med antibiotika forud for forskellige indgreb og undersøgelser – for at forebygge, at der går infektion i hjerteklappen.
Forebyggende antibiotika behandling mod endokarditis gives kun til patienter med særlig høj risiko for betændelse i hjertet. Tidligere anbefalede man det til næsten alle med hjerteklapsygdom. Det er man nu gået bort fra. Du vil derfor kunne opleve, at du tidligere har fået anbefalet forebyggende behandling mod betændelse i hjertet, men at man ikke anbefaler det i din situation længere.
Hvem skal have forebyggende behandling med antibiotika?
Hvis du
- har fået en ny hjerteklap
- tidligere har haft betændelse i hjertet
- Har visse medfødte hjertesygdomme
Hvis du bliver fulgt for en medfødt hjertesygdom, så spørg den læge der følger dig, om du har behov for forebyggende antibiotika behandling
- så skal du have forebyggende antibiotika behandling.
Hvornår skal man tage forebyggende behandling med antibiotika?
- Ved tandlægebesøg, hvis der er risiko for blødning
- Ved indgreb i spiserør og luftrør, hvis der er risiko for at slimhinden beskadiges eller der er infektion i området
- Ved indgreb i urinveje eller mave-tarm kanalen, hvis der er infektion i området
Hvis du bliver indlagt på hospital eller kommer på skadestuen eller til ambulant behandling, skal du gøre opmærksom på din hjertesygdom og din øgede risiko for endokarditis. Vis altid dit patientkort til lægen, tandlægen eller andet sundhedspersonale. Læs mere i afsnittet Betændelsestilstande i hjertet/Endokarditis.
