Bikuspidal aortaklap
Aortaklappen sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren aorta. En normal aortaklap har tre flige. En bikuspid aortaklap har kun to flige i stedet for tre. Det er altså en medfødt tilstand. En bikuspid aortaklap kan fungere fuldstændig normalt og uden problemer. Der er dog noget større risiko for, at den bikuspide aortaklap bliver utæt (aortainsufficiens) eller forsnævret (aortastenose). Hvis du har en bikuspid aortaklap, er det hyppigt, at der også er udvidelse af selve hovedpulsåren aorta lige efter klappen.
Undersøgelser
Diagnosen stilles ved ekkokardiografi (ultralydsskanning af hjertet). Hvis man har en bikuspid aortaklap er det hyppigt, at der også er udposning af selve hovedpulsåren lige efter klappen (aortaaneurisme/udposning på aorta). Derfor vil man ofte opleve, at man får undersøgt hovedpulsåren med CT eller MR skanning udover med ekkokardiografi.
Da der er større risiko for både utæt og forsnævret aortaklap, hvis du har en bikuspid aortaklap, så anbefales regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Ved kontrol for hjerteklapsygdom spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan klappen fungerer og for at se om den bikuspide aortaklap er for belastende for hjertet.
Symptomer
Der er ingen symptomer i de første leveår. Senere i livet, ofte omkring 50-års alderen eller senere, kan klappen blive forsnævret (aortastenose) eller den kan blive utæt (aortainsufficiens).
Symptomerne er:
- Åndenød ved fysisk aktivitet
- Ondt i brystet (angina pectoris) ved fysisk aktivitet
- Svimmelhed og optræk til besvimelse
- Besvimelse ved anstrengelse
- Fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt
Behandling
Mange bikuspide aortaklapper giver aldrig symptomer, og skal derfor ikke behandles. Hvis man har en bikuspid aortaklap, så bør man følges med ekkokardiografi med års interval, så man opdager, hvis der bliver problemer med klappen. Hvis klappen bliver forsnævret eller utæt, så er behandlingen åben hjerteoperation, hvor man udskifter aortaklappen. Hvis der også er udposning på aorta, så vil man typisk også indsætte en rørprotese (kunstigt kar) i den første del af aorta.
Ved åben hjerteoperation åbner kirurgen brystkassen gennem brystbenet for at komme ind til hjertet. For at kirurgen kan komme til at udskifte hjerteklappen, så kræver det, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen.
Hvis du er over 65-70 år og har brug for en ny aortaklap, får du som regel tilbudt en biologisk klap, der som oftest er lavet af grisevæv. Klappen holder i ca. 10-12 år. Efter operationen skal du have antikoagulations-behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer.
Hvis du er yngre får du oftest indsat en metalklap, der holder hele livet. Det betyder, at du skal have blodfortyndende behandling resten af livet for at forebygge at små blodpropper sætter sig på klappen og skaber komplikationer.
Hvis du har gennemgået en åben hjerteoperation, så er der en del ting du skal passe på med de første 6-8 uger efter operationen. Brystbenet skal have lov at hele. Generelt frarådes skæve bevægelser eller vrid i brystkassen, for eksempel skal du helst ikke gå tur med hunden, idet pludselige ryk i snoren belaster brystkassen. Se mere om hvad du må og ikke må her.
