Aortastenose
Aortaklappen sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren aorta. Aortastenose er forsnævring af aortaklappen. Ofte er klappen forkalket, så klappens flige ikke kan bevæge sig. Det betyder, at klappen ikke kan åbne ordentligt, og hullet gennem hjerteklappen bliver for lille, så blodet har svært ved at passere gennem hjerteklappen. Det betyder, at hjertet skal pumpe blodet ud i hovedpulsåren og kroppen, igennem en meget mindre åbning, hvilket kræver et større arbejde af hjertemusklen. Aortastenose er som oftest noget der kommer med alderen, og er som regel en langsomt tiltagende tilstand.
Symptomer
Symptomerne skyldes, at hjertet arbejder hårdere, når blodet skal pumpes igennem den meget mindre åbning. Med tiden kan dette belaste hjertet. Ofte vil du ikke have symptomer på det tidspunkt, hvor klapsygdommen opdages. Selvom du har svær aortastenose, så kan du opleve ikke at have nogen symptomer. Ofte kommer der langsomt tiltagende symptomer.
Symptomerne er:
- Åndenød ved fysisk aktivitet
- Ondt i brystet (angina pectoris) ved fysisk aktivitet
- Svimmelhed og optræk til besvimelse
- Besvimelse ved anstrengelse
- Fornemmelse af, at hjertet slår uregelmæssigt
Undersøgelser
Sygdom i en hjerteklap opdages ofte ved, at lægen lytter til hjertet med et stetoskop og hører en mislyd. Den mere præcise diagnose stilles ved hjælp af ekkokardiografi, der er en ultralydsskanning af hjertet.
Forværring af en hjerteklapsygdom sker langsomt hen over tiden. Derfor anbefales regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Ved kontrol for hjerteklapsygdom spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan klappen fungerer og for at se om den forsnævrede aortaklap er for belastende for hjertet.
Behandling
Hvis aortaklappen bliver svært forsnævret og du har symptomer, eller den forsnævrede hjerteklap er belastende for hjertet, så kan der opstå behov for at udskifte aortaklappen ved en operation.
Det kan være nødvendigt forud for klapoperationen at få foretaget en undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG), for at se om der er behov for en samtidig bypassoperation.
Man kan operere aortaklappen på to måder:
- Åben hjerteoperation, hvilket er standardbehandling
- ”Stent-klap”, hvor den nye hjerteklap sættes ind igennem et blodkar i lysken eller igennem et lille snit ved spidsen af hjertet
Åben hjerteoperation
Ved åben hjerteoperation åbner kirurgen brystkassen gennem brystbenet for at komme ind til hjertet. For at kirurgen kan komme til at udskifte hjerteklappen, så kræver det, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen.
Hvis du er over 65-70 år og har brug for en ny aortaklap, får du som regel tilbudt en biologisk klap, der som oftest er lavet af grisevæv. Klappen holder i ca. 10-12 år. Efter operationen skal du have antikoagulations-behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer.
Hvis du er yngre får du oftest indsat en metalklap, der holder hele livet. Det betyder, at du skal have blodfortyndende behandling resten af livet for at forebygge at små blodpropper sætter sig på klappen og skaber komplikationer.
Hvis du har gennemgået en åben hjerteoperation, så er der en del ting du skal passe på med de første 6-8 uger efter operationen. Brystbenet, som jo har været åbnet, skal have lov at hele. Generelt frarådes skæve bevægelser eller vrid i brystkassen, for eksempel skal du helst ikke gå tur med hunden, idet pludselige ryk i snoren belaster brystkassen.
Stent-klap
Hvis risikoen for åben hjerteoperation er høj eller du er for svagelig til at klare en operation, kan du i nogle tilfælde få en ny hjerteklap via et kateter, en såkaldt stent-klap. En sammenfoldet stent, der omslutter en sammenfoldet biologisk hjerteklap, føres enten via en blodåre i lysken eller gennem et lille snit på brystkassen ved spidsen af hjertet og op til aortaklappen. Når stenten er på plads, så foldes klappen ud med en ballon og den erstatter den syge klap. Metoden minder om en ballonudvidelse, der også foregår med et kateter, som føres via lysken til hjertet.
Metoden er stadig forholdsvis ny, hvilket betyder, at man ikke kender langtidsresultaterne på nuværende tidspunkt. Dette er også baggrunden for, at man ikke tilbyder behandlingen til alle.
