Aortainsufficiens
Aortaklappen sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren aorta. Aortainsufficiens betyder, at aortaklappen er utæt. Det vil sige, at der løber blod tilbage igennem aortaklappen efter det er pumpet ud i hovedpulsåren. Blodet løber tilbage i venstre hjertekammer, som så må pumpe en del af blodet ud to gange, og dermed arbejde hårdere. Aortainsufficiens er som regel en langsom tiltagende tilstand.
Aortainsufficiens kan skyldes at selve klappen eller dens omgivende væv ikke er dannet helt korrekt. Det vil sige, at det er selve klappen der er syg. Aortainsufficiens kan også skyldes, at der er en udposning på aorta, så aorta er for stor. Den store aorta trækker i den åbning, hvor aortaklappen sidder, så klappen bliver for lille til åbningen og derfor ikke længere lukker tæt.
Symptomer
Symptomerne skyldes, at hjertet arbejder hårdere, fordi blodet skal pumpes igennem aortaklappen to gange. Med tiden kan dette belaste hjertet. Ofte vil du ikke have symptomer på det tidspunkt, hvor klapsygdommen opdages. Selvom du har svær aortainsufficiens, så kan du opleve ikke at have nogen symptomer. Ofte kommer der langsomt tiltagende symptomer.
Symptomerne er:
- Åndenød ved fysisk aktivitet
- Ondt i brystet (angina pectoris) ved fysisk aktivitet
Undersøgelser
Sygdom i en hjerteklap opdages ofte ved, at lægen lytter til hjertet med et stetoskop og hører en mislyd. Den mere præcise diagnose stilles ved hjælp af ekkokardiografi, der er en ultralydsskanning af hjertet.
Forværring af en hjerteklapsygdom sker langsomt hen over tiden. Derfor anbefales regelmæssig kontrol af hjerte og hjerteklap. Ved kontrol for hjerteklapsygdom spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan klappen fungerer og for at se om den utætte aortaklap er for belastende for hjertet.
Behandling
Hvis aortaklappen bliver betydende utæt og du har symptomer, eller den utætte hjerteklap er belastende for hjertet, så kan der opstå behov for at udskifte aortaklappen ved en operation.
Det kan være nødvendigt forud for klapoperationen at få foretaget en undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG), for at se om der er behov for en samtidig bypassoperation.
Når man bliver tilbudt operation for en utæt aortaklap, vil man blive tilbudt en åben hjerteoperation.
Ved åben hjerteoperation åbner kirurgen brystkassen gennem brystbenet for at komme ind til hjertet. For at kirurgen kan komme til at udskifte hjerteklappen, så kræver det, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen.
Hvis du er over 65-70 år og har brug for en ny aortaklap, får du som regel tilbudt en biologisk klap, der som oftest er lavet af grisevæv. Klappen holder i ca. 10-12 år. Efter operationen skal du have antikoagulations-behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer.
Hvis du er yngre får du oftest indsat en metalklap, der holder hele livet. Det betyder, at du skal have blodfortyndende behandling resten af livet for at forebygge at små blodpropper sætter sig på klappen og skaber komplikationer.
Hvis du har gennemgået en åben hjerteoperation, så er der en del ting du skal passe på med de første 6-8 uger efter operationen. Brystbenet skal have lov at hele. Generelt frarådes skæve bevægelser eller vrid i brystkassen, for eksempel skal du helst ikke gå tur med hunden, idet pludselige ryk i snoren belaster brystkassen. Se mere om hvad du må og ikke må her.
