Apopleksi
Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning – og kaldes også for slagtilfælde. Årsagen til apopleksi kan være en blodprop eller et bristet blodkar
Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning – og kaldes også for slagtilfælde. Årsagen til apopleksi kan være en blodprop eller et bristet blodkar
Hjernecellernes beståen og normale aktivitet er afhængig af en konstant blodgennemstrømning, der transporterer ilt og næringsstoffer til hjernecellerne.
Hvis gennemstrømningen af blod til en del af hjernen mindskes eller helt ophører på grund af blødning eller blodprop, kan denne del af hjernen ikke fungere normalt, og der vil vise sig forskellige symptomer. Hvis blodgennemstrømningen ikke genetableres, vil de berørte hjerneceller holde op med at virke normalt eller dø.
Årsager til apopleksi
De fleste tilfælde af apopleksi (85 %) skyldes en blodprop i et af blodkar, der forsyner hjernen med ilt og næringsstoffer. Resten af tilfældene skyldes en hjerneblødning (15 %), det vil sige, at et blodkar i hjernen brister.
Åreforsnævring er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodårerne bliver forkalkede, kan der dannes blodpropper i de blodårer, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodårer lettere revne og give anledning til hjerneblødninger. Hvis sygdommen rammer før 50-års alderen, er årsagen ofte en anden end åreforsnævring.
Hver fjerde, der får apopleksi, har en hjertekarsygdom som årsag til apopleksien. Risikoen for at få apopleksi øges blandt andet, hvis du har hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren, også kaldet forkammerflimren. Ved atrieflimren kan der dannes klumper af størknet blod i forkamrene, som kan føres med blodet ud til resten af kroppen bl.a. hjernen. Har du fået konstateret atrieflimren, kan blodfortyndende medicin ofte forhindre, at du også får apopleksi.
En anden årsag til apopleksi kan være en forsnævring af halspulsåren, hvorfra små blodpropper kan løsne sig og danne nye blodpropper i hjernen. Hvis man har haft en lille blodprop i hjernen, vil man derfor få lavet en ultralydsundersøgelse af halspulsåren for at se, om der er en forsnævring. En sådan forsnævring kan fjernes ved en operation i lokalbedøvelse. Derved mindskes risikoen for at få en ny blodprop i hjernen.
Hos nogle er der tale om en karspaltning. Der opstår en blødning i karvæggen på en halspulsåre, som efterfølgende danner propper, der løsrives og føres op i hjernen. I halvdelen af tilfældene er spaltningen udløst af en forkert bevægelse.
En anden årsag kan være et lille hul mellem hjertets forkamre. Tilstanden, der er medfødt, er meget almindelig og i sig selv ganske harmløs, men kan i uheldige tilfælde føre til en blodprop. Normalt opfanges de små urenheder, vi har i blodet, når det tilbageløbende blod iltes og renses i lungerne. Men er der hul mellem forkamrene, kan en prop slippe igennem. Og første sted, blodet løber hen, er til hjernen.
Symptomer
Symptomerne på apopleksi er meget forskellige. De afhænger af, hvilke hjerneceller der rammes og hvor stort et område af hjernen, der er påvirket af blodproppen eller hjerneblødningen. Symtomer kan være:
- Føleforstyrrelser eller direkte lammelse i arme og ben
- Hængende mundvig
- Besvær med at synke
- Svært ved at danne sætninger og afkode og forstå tale
- Koordinationsproblemer og problemer med balancen
- Hovedpine
Symptomerne kan være så voldsomme, at man bliver bevidstløs.
Hver tredje oplever først lette symptomer, som senere udvikler sig til lidt større skader på hjernen. Derfor er det vigtigt at komme hurtigt i behandling på et sygehus med specialviden om apopleksi.
Akut indlæggelse via 1-1-2 er nødvendig.
Læs mere om faresignalerne på Hjerteforeningens kampagneside:
Er det mon en prop i hjernen?
Undersøgelser
Når du kommer på hospitalet med symptomer på apopleksi, vil du få skannet din hjernen. Det vil enten være i form af en CT-skanning eller en MR-skanning.
Behandling
Apopleksi skal behandles på hospitalet. Det er afgørende, at behandlingen kommer i gang så hurtigt som muligt.
Ved akut blodprop i hjernen kan der i mange tilfælde gives blodpropopløsende behandling (trombolyse) inden for de første 4½ time, efter symptomerne opstod. Derfor er det vigtigt ,at du kommer på hospitalet så hurtigt som muligt. Ved en vellykket trombolysebehandling opløses proppen, så der igen er passage for blodet.
Trombolysebehandling er ikke relevant, hvis:
- Symptomerne er forbigående
- Personen er over 80 år
- Der er blødninger
- Symptomerne er meget massive
- Der allerede bliver givet blodfortyndende behandling (AK-behandling)
Fjernelse af blodproppen via et tyndt kateter fra lysken til hjernen er en ny behandling, der kan udføres i de tilfælde, hvor medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig.
Hvis du har en blødning i hjernen kan operation komme på tale.
At leve med apopleksi
Genoptræning efter apopleksi starter allerede på sygehuset. Du vil først og fremmest få hjælp til at genoptræne eventuelle lammelser og til at mindske andre symptomer, så vidt det kan lade sig gøre. Et intensivt træningsprogram, som starter tidligt, giver de bedste resultater.
For nogle er det nødvendigt at være indlagt på et særligt rehabiliteringscenter for at få den rigtige genoptræning.
Det er samtidig vigtigt at forebygge nye tilfælde af sygdommen. Dette kan gøres med medicin.
Rygestop, kost og motion er de tre vigtigste faktorer, som du selv kan gøre noget ved. Især rygning giver en øget risiko for apopleksi. Frugt og grønt forebygger hjernens sygdomme, så husk 600 g frugt og grønt om dagen. Også motion forebygger, og er du blevet syg og har fået mindre lammelser, er det vigtigt at finde en motionsform, der passer til dig.
Se Hjerteforeningens opskrifter på sund mad
Se Hjerteforeningens anbefalinger om motion for hjertepatienter
