Hjertekrampe (Angina pectoris)

Hjertekrampe (angina pectoris) er smerte eller ubehag i brystkassen, der skyldes manglende ilttilførsel til hjertet.

Årsagen til hjertekrampe kan variere alt efter, om den er stabil, ustabil eller variant. Der er gode muligheder for behandling med enten medicin, operation eller livsstilsændringer.

 

Årsager

Hjertekrampe er ikke en sygdom, men et symptom på manglende ilttilførsel til hjertemusklen og ofte et tegn på, at kranspulsårerne er forsnævret. Hjertekrampe opstår, når hjertets behov for ilt er større end tilførslen af ilt.

Disse faktorer kan øge din risiko for at få åreforsnævring og deraf hjertekrampe:

  • For højt kolesterol
  • For højt blodtryk
  • Rygning
  • Sukkersyge
  • Overvægt
  • Mangel på fysisk aktivitet
  • Høj alder
  • Arvelighed: hvis førstegradsslægtning har åreforsnævring før 60 år

 

Symptomer

Symptomer på hjertekrampe er ikke ens for alle. Hjertekrampe kan føles som voldsomme smerter i brystet eller en let trykken. Mange beskriver smerterne, som en sten ligger på brystet, eller BH’en strammer. Du kan yderligere opleve:

  • Smerte i arme/skuldre
  • Smerte i hals
  • Smerte i kæbe
  • Smerte i ryg
  • Diffust ubehag i ryg, skuldre og mave

Smerterne opstår typisk under fysisk eller psykisk belastning og forsvinder, når du hviler dig i et par minutter. Mere diffuse symptomer kan være:

  • Kvalme
  • Træthed
  • Åndenød
  • Følelse af svaghed

 

Kontakt din egen læge næste dag, hvis du oplever brystsmerter for første gang, som forsvinder i løbet af et par minutter.

Ring straks 1-1-2, hvis du oplever brystsmerter, der ikke forsvinder ved hvile eller brug af nitroglycerin.

 

Undersøgelser

Hvis du har symptomer på hjertekrampe, vil din læge stille dig en række undersøgende spørgsmål for at finde årsagen til dine brystsmerter:

  • Hvad udløser dine smerter?
  • Hvad kan få dine smerter til at forsvinde?
  • Hvor ofte har du smerter/ubehag?
  • Hvor svære er dine smerter?
  • Hvor længe varer dine smerter?

Herudfra vil lægen vurdere, om dine smerter er tegn på åreforkalkning, og om der er behov for, at du bliver undersøgt eller indlagt på hospitalet.

Undersøgelser for hjertekrampe vil være et hjertekardiogram samt en ultralydsscanning af hjertet. Yderligere undersøgelser af forkalkninger i kranspulsårerne kan indbefatte en CT-scanning af hjertets kranspulsårer eller kontrastundersøgelse af kranspulsårerne. I nogle tilfælde anvendes der også myokardieskintigrafi eller en hjerte-PET-undersøgelse, som er undersøgelser, der belyser blodforsyningen til hjertemusklen.

 

Behandling

Der er gode muligheder for behandling, hvis du lider af hjertekrampe – både medicinsk, med operation og genoptræning.

 

Medicin
Din behandling kan omfatte nitroglycerin, betablokker og calciumantagonister for at mindske, fjerne og forebygge brystsmerter.

Behandling vil også bestå af kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl for at forebygge forværring af åreforsnævring og nedsætte risiko for blodpropper.

Kontakt din læge inden du stopper eller ændrer din hjertemedicin.

Læs om brugen af kosttilskud og naturlægemidler ved hjerte-kar-sygdom og behandling.

 

Operation
Anfald af hjertekrampe kan fjernes eller mindskes ved at forbedre blodtilførslen til dit hjerte. Det gøres enten ved en ballonudvidelse med indsættelse af stent (PCI) eller en bypassoperation.

Valg af den ene eller anden operation afhænger af en række faktorer, såsom:

 

Genoptræning
Det er vigtigt efterfølgende at blive henvist til genoptræning af dit hjerte. Du har ret til at få udarbejdet en plan, så du kan gøre krav på træning på dit sygehus eller i kommunalt regi. Behandlingen har til formål at mindske forværring af åreforsnævring ved at minimere risikofaktorer, omlægge din livsstil eller få den rette medicin.

Kontakt din lokale hjerteafdeling, hvis du ikke har fået indkaldelse til genoptræning.

 

Livet efter hjertekrampe


Må jeg godt motionere?

Motion betyder meget for behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, kan det lettere klare belastninger. Ligesom andre muskler i din krop. Er du i form, bliver ting oftest lettere i hverdagen. Du får bedre livskvalitet og velvære på den måde.

Motion er godt for din sundhed på flere måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Når din læge har sagt ja til motion og træning, kan du starte. Afhængig af dit forløb og hvor god form du er i, kan du starte med gåture op til 30 minutter dagligt. Er motion uvant for dig, er det fornuftigt at starte roligt.

Normalt er der ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Men er der begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Du bør altid varme op og ned dog.

Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Så ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside 

 

Spis sund mad for hjertet 

Når du har en hjertekarsygdom, er en vigtig del af behandlingen, at du spiser sund mad for hjertet. Forebyg en forværring af hjerte-kar-sygdomme med den sunde mad, og sænk et forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk gennem din kost. Styrk samtidig også dit immunforsvar, og øg din livskvalitet. 

Få inspiration under ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. Læs også hvordan du spiser dig til et lavere kolesteroltal.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Rygning har en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt at være røgfri og undgå passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.

Find hjælp til rygestop med et rygestopkursus på Stoplinien.dk, eller ring til os på 80 31 31 31. Hent også appen E-kvik, og få gratis hjælp.

Læs om rygnings effekt på dit hjerte.

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Hjertekrampe kaldes også angina pectoris.
  • Ballonudvidelse med indsættelse af stent forkortes PCI (perkutan coronar intervention).

 

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG