Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens)

Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens) er en forsnævring i de pulsårer, som forsyner benene med blod og ilt.

Åreforsnævring i benene kaldes populært vindueskiggersyndrom, fordi personer med lidelsen må stoppe op og holde pause under gang, da de får smerter i benene grundet begrænset tilførsel af ilt til musklerne. De står derfor og ”kigger på vinduer”, indtil smerterne er væk, og de kan fortsætte. Der er gode muligheder for effektiv behandling.

 

Årsager

Åreforsnævring i benene skyldes aflejringer af fedt, kolesterol, kalk og andre bestanddele fra blodet, som fortykker pulsårens væg. Aflejringerne kan bevirke, at der ikke kommer tilstrækkeligt med blod og ilt til benenes muskler, hvilket kan give smerter.

Der er en række faktorer, der kan medvirke til at udvikle åreforsnævring i benene:

  • Rygning
  • Arvelig disposition
  • For højt kolesterol
  • For højt blodtryk
  • Sukkersyge
  • Overvægt
  • For lidt motion
  • Høj alder

Åreforsnævring i benene ses ofte sammen med åreforsnævring andre steder i kroppen.

 

Symptomer

Symptomer er smerter i benene ved brug af musklerne under fysisk aktivitet. Typisk vil du opleve, at din smerte bliver værre ved lange distancer eller hurtigt tempo. Mønsteret for, hvornår smerten opstår, er ensartet, og den kan blive så intens, at du må standse under gang. Når du står stille, vil smerten forsvinde efter et par minutter. I nogle tilfælde kan du opleve smerte i hvile samt sår på underben og fødder.

Hvis du har åreforsnævring i benene, kan du risikere at få en akut blodprop i benet med symptomer som:

  • Akutte smerter i benet
  • Blegning af benet
  • Lammelser af muskler

Ring straks 1-1-2, hvis du oplever symptomer på en blodprop i benet, da det kræver akut lægehjælp.

 

Undersøgelser

Du kan få stillet diagnosen åreforsnævring ved hjælp af en række forskellige undersøgelser:

  • Blodtryksmåling i benene
  • Ultralydsscanning af pulsårerne
  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • Kontrastundersøgelse af pulsårerne

Lægen måler dit blodtryk i benene og sammenligner med blodtryk i armene. Blodtrykket i benene skal være mindst 90 procent af blodtrykket i armene.

Ved kontrastundersøgelsen sprøjter lægen kontrast ind i benets pulsårer, mens han tager røntgenbilleder, når kontrasten passerer benet. På billederne kan lægen se, om der er forsnævringer.

 

Behandling

Din behandling af åreforsnævring i benene omfatter først og fremmest at ændre dine vaner:

Hvis du har for højt kolesterol, for højt blodtryk eller sukkersyge, er det vigtigt, at du også får behandling for disse.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en operation. Her er formålet at øge tilførslen af blod til benets muskler. Du kan få tilbudt en:

  • Ballonudvidelse af forsnævringen i bækkenets eller lårets pulsårer
  • Oprensning af bækkenpulsårerne med fjernelse af aflejringer
  • Erstatning med en kunstig pulsåre
  • Bypassoperation

Hvis du får en akut blodprop i benet, kan du blive behandlet med blodpropopløsende medicin.

Livet efter åreforsnævring i benet

Selvom du oplever smerter, er det vigtigt, at du betragter fysisk træning og motion som en naturlig del af dit liv. Få hjælp af Hjerteforeningen, hvis du har svært ved at komme i gang:

Dyrk motion

Træning kan forebygge yderligere forsnævring efter operation og hjælpe på dine smerter i de daglige aktiviteter. Som udgangspunkt er der ikke nogen former for motion, du ikke må dyrke, og du må gerne blive ved med at træne, selvom dine ben kan føles tunge og ømme.

>> Find forslag til træning

 

Spis sund mad for hjertet 

Når du har en hjertekarsygdom, er en vigtig del af behandlingen, at du spiser sund mad for hjertet. Forebyg en forværring af hjerte-kar-sygdomme med den sunde mad, og sænk et forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk gennem din kost. Styrk samtidig også dit immunforsvar, og øg din livskvalitet. 

Få inspiration under ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad. 

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

Rygning

Når du har en åreforsnævringssygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dine pulsårer. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.

 

Ordforklaringer

Her er en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

 Åreforsnævring i benene kaldes også for claudicatio intermittens, vindueskiggersyge og vindueskiggersyndrom.

  • Blodprop i benenes pulsårer, som omtales i denne artikel, er ikke det samme som dyb venetrombose (DVT). DVT er en blodprop i de blodårer, der fører blodet fra kroppen tilbage mod hjertet.
  • Erstatning med kunstige blodkar i bækkenes pulsårer kaldes også for bukseprotese.