Tal med din læge om alternativ behandling

Tal med din læge om alternativ behandling. Så sikrer du dig korrekt behandling og et godt samarbejde omkring dit helbred
Fortæl din læge, at du bruger alternativ behandling som fx kosttilskud og naturlægemidler. Kosttilskud og naturlægemidler kan nemlig give allergiske reaktioner og andre bivirkninger eller modarbejde den lægelige behandling. Det kan fx dreje sig om:
- Kosttilskud og naturlægemidler som perikum, echinaceae (purpur solhat), kapsler med hvidløg, fiskeolie eller ingefær
- Stærke vitamin- og mineral præparater som fx antioxidanterne: c-vitamin, selen, e-vitamin
- Behandlinger som akupunktur, zoneterapi eller healing.
- Fiskeolie og Gingko biloba kan påvirke din blodfortyndende behandling
Du kan betragte lægen som din samarbejdspartner. Ved at tale med lægen om alternativ behandling, kan du faktisk hjælpe dig selv og din læge til at få et godt samarbejde omkring dit helbred.
Når du skal tale med din læge
Det er en god ide at give din læge en liste over, hvad du får af alternative behandlinger, inklusive hvad du bruger af kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater. Din læge ved ikke alt, men kan hjælpe dig i dine overvejelser om brug af alternativ behandling.
Få mere viden
Markedet for alternativ behandling kan være svært at finde rundt i. Her kan du se eksempler på en række hjemmesider, hvor du kan finde pålidelig information.
Danske hjemmesider
Viden og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB).
Vær opmærksom på, at du ikke kan få rådgivning her.
www.vifab.dk
Lægemiddelstyrelsens side, hvor du kan læse om samtidig brug af
medicin og fx naturlægemidler.
www.medicinkombination.dk
Nogle patientforeninger har deres egen hjemmeside, hvor du kan finde
oplysninger og måske få rådgivning om alternativ behandling.
www.diabetesforeningen.dk, www.forbrugerraadet.dk, www.gigtforeningen.dk,
www.hjerteforeningen.dk, www.cancer.dk/alternativ, www.scleroseforeningen.dk
Engelsksprogede hjemmesider
National Center for Complementary and Alternative Medicine giver
information om alternative behandlinger.
www.nccam.nih.gov
Memorial Sloan-Kettering Cancer Center giver god information om
naturlægemidler, urter og vitaminer.
www.mskcc.org
De følgende engelsksprogede links er målrettet professionelle og anvendes
hyppigt af læger
MedlinePlus bringer information fra the National Library of Medicine
(NLM), the National Institutes of Health (NIH), formidler viden om
kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineraler.
www.medlineplus.gov
Pubmed er en service fra NLM og NIH, hvor du kan søge artikler.
www.pubmed.com