Forskellen på kosttilskud og naturlægemidler
I Danmark skelner man mellem naturlægemidler og kosttilskud. Naturlægemidler sammen med stærke vitaminer og mineraler betragtes som lægemidler, der skal godkendes og registreres af Lægemiddelstyrelsen, før de må forhandles. Kosttilskud er produkter, som reguleres af Fødevarestyrelsen
Det er to forskellige lovgivninger, der regulerer naturmedicin og kosttilskud, henholdsvis Lægemiddelloven og Fødevareloven. I praksis er den store forskelle myndighedernes godkendelse af og kontrol med produktet, samt hvad producenterne må skrive, det kan bruges til.
Kravene til dokumentation er størst blandt naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater og mindst blandt kosttilskud.
Naturlægemidler |
Kosttilskud |
|
|
Et lægemiddel hvis aktive stoffer udelukkende forekommer naturligt, og i præparatet kun findes i koncentrationer, der ikke er væsentlig højere end i naturen |
Et præparat, der uden at være et lægemiddel, sælges som tilskud til den sædvanlige kost, og som ikke er en almindelig fødevare |
|
|
Administreres under Lægemiddelloven og reguleres i Lægemiddelstyrelsen |
Administreres under Fødevareloven og reguleres af Fødevarestyrelsen |
|
|
Skal først registreres og godkendes af Lægemiddelstyrelsen, før det må forhandles |
Skal ikke godkendes, såfremt kosttilskuddet kun består af planteekstrakter |
|
|
Ved registreringen stilles krav om dokumentation for, at naturlægemidlet virker |
Ingen krav om dokumentation for, at kosttilskuddet virker |
|
|
Må anprises, dvs. at pakning, annoncer og forhandler må angive, hvilke tilstande naturlægemidlet kan anvendes mod |
Må ikke anprises, dvs. af forbrugeren ikke kan få information om kosttilskuddets eventuelle medicinske virkninger |