Hjerteslaget
Hjerteslagets cyklus deles i to perioder - systolen og diastolen
Hjertets slag styres af nervesignaler. Nervesignalerne får først forkamrene til at trække sig sammen, og så hovedkamrene. På den måde pumpes blodet først fra forkamrene ind i hovedkamrene, og derefter videre ud til kroppen eller lungerne når hovedkamrene trækker sig sammen.
Normalt inddeler man hjerteslagets cyklus i to perioder - systolen og diastolen:
Systolen er den periode, hvor hovedkamrene trækker sig sammen. Med andre ord pumpes blodet ud af hjertet i systolen.
Diastolen er den periode, hvor hovedkamrene slapper af og udvider sig. Med andre ord suges blod fra forkamrene ind i hovedkamrene under diastolen.
I begyndelsen af diastolen udvider hjertet sig hurtigt. For det gælder om at få fyldt hovedkammeret så hurtigt som muligt, så hjertet kan blive klar til at slå et slag igen og pumpe nyt blod ud i kroppen.
Under hårdt fysisk arbejde skal hjertet helst kunne slå med op mod 200 slag i minuttet.
Hen mod slutningen af diastolen - lige før systolen begynder - trækker forkamrene sig sammen, så blodet aktivt pumpes ind i hovedkamrene. På den måde sikres det, at hovedkamrene er fyldt maksimalt med blod, før de trækker sig sammen.
Hjerteslaget kan også høres med et stetoskop. Når lægen lytter til hjertet med et stetoskop, hører hun to lyde for hvert hjerteslag: "da-dum, da-dum, da-dum". Det, hun hører, er hjerteklapperne, der lukker.
Den første lyd, "da", er lyden af hjerteklappen mellem forkammer og hovedkammer, der lukker, når hovedkammeret begynder at trække sig sammen.
Den anden lyd, "dum", er lyden af aorta- og lungeklappen der lukker, når blodet er pumpet ud i hovedpulsåren aorta og lungearterien.
