Fakta om hjertekarsygdom i Danmark

Antal hjertekarpatienter

Mere end 428.000 danskere lever med en hjertekarsygdom. 

I en kommune med 50.000 indbyggere er der ca. 3.800 borgere med hjertekarsygdom.

Over 150.000 danskere har hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertets kranspulsåre (iskæmisk hjertesygdom), der er den mest udbredte hjertesygdom. Knap 73.000 af dem har haft en akut blodprop i hjertet.

Fra 2002 til 2011 er der sket en stigning på 20.000 i antallet af patienter, der lever med hjertekarsygdom.

Hvis udviklingen fortsætter vil der være 480.500 patienter med hjertekarsygdom i 2020. 

Antal danskere med udvalgte hjertekarsygdomme og antal nye tilfælde i 2011

Sygdom

Antal med sygdommen Antal med
nye tilfælde
om året

Åreforsnævring i hjertet 
151.278 16.158
- heraf akut blodprop i hjertet 

72.707 8.596
Forkammerflimren

92.835
19.890
Apopleksi
(karsygdomme i hjernen)


86.872
11.666
Hjertesvigt

55.833
10.451
Hjerteklapsygdom

15.243
2.507

Alle hjertekarsygdomme

428.794

45.866

Antal dødsfald

Mere end hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdom.

Hjertekarsygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark.

Antallet af dødsfald, som skylde hjertekarsygdom, er faldet med 46 procent fra 1995 til 2012.

Udviklingen i de tre hyppigste årsager til dødsfald i perioden 1995-2012

     
1995    2000    2005   2010
2011
2012
Alle dødsårsager  

62.813

57.204

54.712

54.028

52.206

52.012

Hjertekarsygdom

24.928 20.531
17.639
14.846
13.696 13.482
Kræft

15.700
15.478   15.293  15.770
15.786 15.960
Sygdomme i åndedrætsorganer

5.622

5.222

5.221

5.995

5.956

5.875






















Dødeligheden (antal pr. 100.000 indbyggere) af hjertekarsygdomme er omtrent halveret fra 1995 til 2012. Inden for hjertesygdomme faldt dødeligheden fra 331 pr. 100.000 danskere til 144, mens dødelighed af karsygdomme faldt fra 154 pr. 100.000 til 78.

Det store fald i dødelighed af hjertesygdom forklares således:  

  • Godt halvdelen skyldes en forebyggelsesindsats, som har ført til bl.a. mindre rygning, lavere blodtryk og lavere kolesteroltal i befolkningen. 
  • Knap halvdelen skyldes bedre behandling bl.a. behandling af blodpropper, hjertekramper og hjertesvigt og den forebyggende medicinske behandling efter en blodprop.   


Antal døde opdelt i typer hjertekarsygdom for 2011. Alder ≥35

Sygdom

Antal døde

Åreforsnævring i hjertet 

 4.454
- heraf akut blodprop i hjertet 

 1.975
Apopleksi
(karsygdomme i hjernen)


3.392

Hjertesvigt

1.196

Forkammerflimren

860

Hjerteklapsygdom

511



Behandling af hjertekarpatienter på hospital
Flere end 54.000 danskere indlægges på hospital hvert år for hjertekarsygdom. I løbet af et år bliver det til over 120.000 indlæggelser. Godt 43.000 danskere er hvert år til en eller flere ambulante konsultationer for hjertekarsygdom på hospitalet. 

Hjertekarsygdom koster
De seneste opgørelser viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjertekarsygdom, koster 4,6 milliarder kroner om året. Hertil kommer udgifter til receptpligtigt hjertemedicin på 2,4 milliarder kroner. Medicinudgifterne omfatter det samlede beløb, som patienterne og sygesikringen betaler. 

Kønsforskelle
Lidt flere kvinder end mænd dør af hjertekarsygdom i Danmark samlet set: 

  • 6.845 kvinder døde af hjertekarsygdom i 2012.
  • 6.637 mænd døde af hjertekarsygdom i 2012.

Kvinder rammes generelt af hjertekarsygdom 8-10 år senere end mænd. Det skyldes formentlig, at de kvindelige kønshormoner beskytter mod hjertekarsygdom, indtil kvinder kommer i overgangsalderen.

Social skævhed 
Danskere med uddannelse på grundskoleniveau har væsentlig højere risiko for at få hjertekarsygdom end personer med lang videregående uddannelse. 

Blandt kvinder med grundskoleuddannelse er der ca. dobbelt så mange nye tilfælde af hjertekarsygdom hvert år sammenlignet med kvinder med lang videregående uddannelse. Blandt mænd med grundskoleuddannelse er der 50 procent flere nye tilfælde sammenlignet med mænd med lang videregående uddannelse.    

Både mænd og kvinder med grundskoleuddannelse har dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, som deres jævnaldrende med lang videregående uddannelse. 

Der er også stor social skævhed i antallet af dødsfald som følge af hjertekarsygdom for både mænd og kvinder. Mænd mellem 35-64 år med lav indkomst har fx 3-4 gange større risiko for at dø af hjertekarsygdom end deres jævnaldrende med høj indkomst. 

Antallet af kvinder med kort uddannelse, der dør af hjertekarsygdom, faldt næsten ikke fra 1998-2005, mens antallet af døde som følge af hjertekarsygdom i resten af befolkningen faldt betydeligt. 

Hjertestop
Hvert år rammes omkring 3.500 danskere af hjertestop uden for hospital – det svarer til omkring 10 hver dag. Kun ca. 10 procent af dem er i live en måned efter hjertestoppet. 

Hjertebørn
I perioden 2010-2012 er der gennemsnitligt født ca. 0,8 procent børn om året med medfødt hjertefejl, hvilket svarer til ca. 500 børn.

Forhøjet blodtryk
Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme som apopleksi og åreforsnævring i hjertet.

Omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk. Mere end 270.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet.

En tredjedel af dem med forhøjet blodtryk får ikke behandling.

Kun en tredjedel af dem, der har fået målt forhøjet blodtryk hos en praktiserende læge, får blodtrykket behandlet ned under de anbefalede grænseværdier.

Hjerteforeningen anbefaler generelt:
  • at blodtrykket ikke overstiger 140/90
  • at blodtrykket ikke overstiger 140/85 hos mennesker med diabetes. 

Forhøjet kolesterol
Omkring 2 millioner danskere mellem 20-69 år har et indhold af totalkolesterol i blodet på eller over 5,0 mmol/l. Det kan indikere øget risiko for hjertekarsygdom.

Generelt har ældre højere kolesteroltal end yngre. 

Det anslås, at mellem 11.000 og 28.000 danskere har familiær hyperkolesterolæmi. Kun ca. 4 procent af disse har fået stillet diagnosen.

Af personer med familiær hyperkolesterolæmi (diagnosticeret eller u-diagnosticeret) har 33 procent allerede udviklet iskæmisk hjertekarsygdom. Kun 48 procent er i behandling. Personer med familiær hyperkolesterolæmi er i særlig høj risiko for at få en blodprop: Der er 12 gange så stor risiko for personer uden behandling og 9 gange så stor risiko for personer med behandling.

Rygning
Lidt over hver femte dansker over 18 år ryger (22%). Det svarer til 978.000 danskere. 

Hvert år dør knap 13.000 danskere af rygning. 

Rygere, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt, mister i gennemsnit 8-10 år af deres levetid. 

Omkring 23 procent af alle hjertekarsygdomme er forårsaget af rygning. 

Ryger kvinder blot 3-5 cigaretter og mænd 6 cigaretter dagligt fordobles deres risiko for at få en blodprop i hjertet.


Overvægt blandt mænd og kvinder
47 procent af den voksne befolkning er overvægtige (BMI ≥ 25). Blandt mænd er 54 procent overvægtige og blandt kvinder 39 procent. 

Flere end hver 8. voksne dansker er svært overvægtige (BMI ≥ 30). 

Overvægt blandt børn
Næsten hver femte danske barn i niende klasse er overvægtig (17,6%). Lidt flere drenge end piger er overvægtige.

70 procent af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne.

Salt
Salt er en hovedårsag til forhøjet blodtryk, hvilket er årsag til 62 procent af apopleksitilfældene og 49 procent af tilfældene af iskæmisk hjertesygdom.

Saltindtagelsen i Danmark er 9-11 gram for mænd og 7-8 gram for kvinder pr dag.

Hjerteforeningen anbefaler, at mænd ikke får mere end 7 gram salt om dagen, og kvinder ikke får mere end 6 gram.


CMS - Content Management System by SiteLoom