Forhøjet blodtryk
Her er der tale om den hyppigste form for forhøjet blodtryk, nemlig for højt tryk i de pulsårer der fører blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i hele kroppen (undtagen lungerne).
Årsagen til forhøjet blodtryk er i langt de fleste tilfælde, at de små pulsårer er kronisk trukket sammen. Således kræves der et højere tryk for at få den samme mængde blod igennem kredsløbet på den samme tid.
Har en af dine forældre forhøjet blodtryk, har du en betydelig risiko for også at få det. Har begge dine forældre det, er risikoen endnu større.
Risikoen for forhøjet blodtryk kan altså være arvelig, men er i høj grad også livsstilsbetinget.
Symptomer
Du mærker det almindeligvis ikke, hvis du har forhøjet blodtryk.
I sjældne tilfælde kan du opleve hovedpine eller åndenød, men forhøjet blodtryk er ikke generende i sig selv.
Men forhøjet blodtryk øger risikoen for at få andre alvorlige sygdomme, og kræver derfor behandling.
Stort hjerte
Dit hjerte tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Det betyder at hjertemusklen bliver tykkere, og med årene kan hjertet svækkes og blive for stort. Symptomerne er åndenød ved fysisk arbejde og hævede ben.
Åreforsnævring
Åreforsnævring udvikles hurtigere, hvis du har for højt blodtryk, især i hjertets kranspulsårer. Det giver risiko for angina pectoris (hjertekrampe) og blodprop i hjertet.
Du udvikler dog også hurtigere åreforsnævring alle andre steder i kroppen og er derfor i risiko for at udvikle åreforsnævring i benene, åreforsnævring i halspulsåren mv.
Blodprop i hjernen og hjerneblødning
Forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til åreforsnævring i pulsårerne i hjernen og giver dermed øget risiko for blodprop i hjernen eller hjerneblødning. 10-15.000 danskere rammes årligt af slagtilfælde.
Nyreskader
For højt blodtryk kan skade nyrerne. Nyresygdomme kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk.
Hvor højt må blodtrykket være?
- Hvis du er rask uden øget risiko for hjertekarsygdom, skal dit blodtryk være 140/90
- Hvis du åreforsnævringssygdom i hjertet, diabetes, nyresygdom, blodprop i hjernen eller hjertesvigt, skal dit blodtryk være 130/80
| Blodtryksværdier | Systolisk (mmHg) | Diastolisk (mmHg) |
| Rask uden øget risiko | 140 | 90 |
|
Åreforsnævring i hjertet Fx blodprop i hjertet eller Angina pectoris (hjertekrampe) | 130 | 80 |
| Diabetes | 130 | 80 |
|
Efter blodprop i hjernen eller forbigående iltmangel i hjernen (TCI) | 130 | 80 |
| Kronisk nyresygdom | 130 | 80 |
Blodtryk angives i millimeter kviksølv (mmHg), fordi blodtryk tidligere blev målt ved højden af en kviksølvsøjle med et kviksølvmanometer. I dag bruges dog ofte automatiske apparater.
Raske med øget risiko
Selv om du er rask, kan det være nødvendigt, at dit blodtryk er under 140/90. Det er tilfældet, hvis din risiko for at få hjertekarsygdom i løbet af de næste 10 år er øget.
Din risiko er øget, hvis fx:
- din familie er disponeret for hjertekarsygdom
- du ryger
- du har forhøjet kolesteroltal
- du er mand og over 55 år eller kvinde over 65 år
- du er mand og har en taljevidde over 102 cm eller er kvinde og har en taljevidde over 88 cm
- dine organer er påvirket f.eks. fortykket hjertemuskulatur eller let nedsat nyrefunktion.
Kend dit blodtryk
950.000 danskere over 20 år har forhøjet blodtryk. Det er ca. hver femte. Mere end 250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det.
Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsygdom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.
Få målt dit blodtryk:
- hos din egen læge
- i et af Hjerteforeningens rådgivningscentre
Du bør få målt dit blodtryk hvert år, hvis du: - er over 50 år
- tidligere har fået konstateret forhøjet blodtryk
Behandling
Der er mange ting du selv kan gøre for at sænke blodtrykket. Hvis det ikke er nok vil du blive tilbudt medicinsk behandling.
Hvad kan du selv gøre?
- HOLD OP MED AT RYGE
- TAB DIG
Dit blodtryk stiger og dit kredsløb belastes af overvægt.
Brug fx Hjerteforeningens bog Slank med Hjerteforeningen, som købes på www.hjerteforeningen.dk og i Rådgivningscentrene - SPAR PÅ SALTET
Et lavt forbrug af salt sænker blodtrykket - DRIK KUN LIDT ALKOHOL
Drik højst to genstande dagligt - BEVÆG DIG
Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo.
Få pulsen op i minimum 30 minutter. Helst dagligt men mindst 2-4 gange om ugen. - UNDGÅ STRESS
Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du fx ikke
føler, du har kontrol med din tilværelse eller ikke kan koble fra. - TAG DIN MEDICIN
Har du fået ordineret medicin, er det afgørende, at du tager den.
Medicinsk behandling
Der findes mange forskellige typer medicin, som sænker blodtrykket. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få blodtrykket behandlet. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen. Kontakt lægen, hvis du oplever ubehag .
Angiotensin II antagoniser og ACE hæmmere påvirker produktionen og virkningen af nogle hormoner der produceres af nyrerne, og som giver forhøjet blodtryk.
Vanddrivende Sænker blodtrykket ved at mindske mængden af vand i kroppen.
Calciumantagonister virker udvidende på blodkarrene og er derfor effektive til at sænke blodtrykket.
Betablokkere sænker puls og blodtryk og mindsker dermed hjertets arbejde. Derved forebygger de angina pectoris og blodprop i hjertet.
Herudover findes der flere præparater, som dog typisk først anvendes når ovenstående er prøvet eller ikke er tilstrækkeligt.
