Alt du bør vide om blodtryksmedicin

Dit blodtryk kan være forhøjet, og din læge anbefaler måske derfor, at du tager blodtryksmedicin.

I så fald er du en blandt mange danske hjertepatienter, der stifter bekendtskab med medicin mod forhøjet blodtryk.

Faktisk anslås det, at 1 ud af 5 danskere mellem 20 og 89 år lider af forhøjet blodtryk.

Herunder kan du læse vores svar på nogle af de typiske spørgsmål, du nok har.

Hvad er blodtryksmedicin?

Blodtryksmedicin tager du, hvis du har forhøjet blodtryk og altid i samråd med din læge.

Blodtryksmedicin gør, at du reducerer dit blodtryk, og afhjælper på samme tid flere andre sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme.

Du får brug for at tage blodtryksmedicin, når din læge har målt en tilstrækkelig forhøjelse, og du sammen med din læge beslutter, at dette er behandlingen for dig.

Det kan være langvarigt at tage blodtryksmedicin, og behandlingen er som regel da også livslang.

Det er vigtigt, at du tager den medicin, som din læge anbefaler og helst på samme tid hver dag, fx når du børster tænder eller spiser et måltid.

Hvilke typer blodtrykssænkende medicin findes der?

I dag findes der en længere række medicintyper, der kan mindske risikoen for forhøjet blodtryk.

Få et overblik over de forskellige typer medicin herunder.

Vanddrivende medicin

Blandt de vigtigste lægemidler mod højt blodtryk finder du vanddrivende medicin, og det er meget gavnligt hos de fleste mennesker.

Især ældre mennesker og hjertesvigtspatienter.

Vanddrivende medicin virker ved at gøre udskillelsen af salte fra kroppen større.

Saltene trækker vand med ud af blodbanen og over i blæren.

Resultatet er, at der udskilles mere urin, og på den vis kommer der mindre væske i dine blodårer.

Det gør, at blodtrykket falder.

ACE-hæmmere

ACE står for ”Angiotensin Converting Enzyme” og gør, at dine pulsårer ikke sammentrækkes, men i stedet har den rette størrelse, så blodtrykket forbliver normalt.

På den måde bliver dit hjerte mindre belastet, og du undgår skadelige effekter på hjertet, som fx fortykkelse af hjertemusklen, fordi hjertet ellers kommer på overarbejde.

Angiotensin II-receptorantagonister har næsten samme virkninger som ACE-hæmmerne og kan anvendes som alternativ hertil efter samråd med din læge.

Betablokkere

Betablokkerne blokerer stresshormonernes – såkaldt adrenalin og noradrenalin – virkning på kroppen og gør bl.a., at pulsen bliver lavere, blodtrykket sænkes, og at hjertets behov for ilt mindskes.

Nogle af betablokkerne virker primært på hjertet, dvs. på de såkaldte beta 1-receptorer.

Andre virker på beta-receptorerne i hele kroppen.

Din læge vil oftest vælge betablokkere, der virker på hjertet.

Betablokkere kan også bruges mod atrieflimren, blodprop i hjertet, hjertekrampe og hjertesvigt.

Calcium-blokkere

Først og fremmest udvider calcium-blokkerne blodårerne både i hjertet og resten af kroppen.

Calcium-blokkerne virker på forskellige måder.

De kan bl.a. gøre, at pulsen bliver lavere, blodtrykket bliver lavere, hjertets behov for ilt mindskes, og at hjertets pumpekraft bliver mindre, når du tager medicinen.

Medicintypen kan bruges til mange forskellige hjertekarsygdomme, såsom hjertekrampe, forhøjet blodtryk og rytmeforstyrrelser.

De tre forskellige grupper af calcium-blokkere er Verapamil, Dihydropyridin og Diltiazem.

Bivirkninger ved blodtryksmedicin

Du vil – som med meget andet medicin – opleve, at der findes bivirkninger ved at tage blodtryksmedicin.

De hyppigste bivirkninger ved at tage medicin mod højt blodtryk er bl.a. tør hoste, træthed, kvalme, mavesmerter, diarré, kolde hænder og fødder, hovedpine, svimmelhed, søvnforstyrrelser og hos nogle kan impotens også være en bivirkning.

Giv medicinen en chance

Vi kan ofte tåle medicinen, men nogle mennesker vil opleve bivirkninger.

Bivirkningerne kan aftage over tid, i takt med at kroppen vænner sig til at tage medicin.

Giv derfor medicinen en chancen, men tag altid kontakt til din læge, hvis du får alvorlige bivirkninger.

Tal med din læge, før du stopper medicinen

Hvis du får bivirkninger i en grad, så du ønsker at stoppe med medicin, er det vigtigt altid at kontakte din læge først.

Du må aldrig stoppe med at tage fast medicin eller ændre på din type medicin uden at tale med lægen først.

Heller ikke selv om du føler dig rask og frisk.

Det kan øge din risiko for eksempelvis blodpropper, hvis du pludselig stopper med at bruge medicin.

Derfor bør du undgå et forhøjet blodtryk

De fleste mennesker har på et tidspunkt fået målt blodtrykket.

Det er en enkel undersøgelse, der kan give mange oplysninger om dit helbreds tilstand.

Blodtrykket måles i enheder, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg).

Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80).

Det højeste tryk kaldes det systoliske blodtryk, og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk.

• Det systoliske tryk (slagtrykket) er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, lige idet hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i pulsårerne. Det systoliske blodtryk stiger med alderen på grund af stivere blodkar og er derfor ofte årsag til forhøjet blodtryk (hypertension) hos ældre.
• Det diastoliske tryk (hviletrykket) er det laveste tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag og blodet strømmer frit. Hviletrykket er særligt vigtigt for at diagnosticere for højt blodtryk (hypertension) hos yngre.

Når dit hjerte skal pumpe blodet igennem pulsårene med et højere tryk end normalt, kaldes det forhøjet blodtryk.

Det finder sted, når blodårerne så at sige giver blodet for meget modstand, og dit hjerte derfor skal slide ekstra meget for at pumpe blodet rundt.

Det vil gøre, at dit hjerte bliver tykt, stift og svækket.

Det er ofte ikke kendt, hvad årsagen er til forhøjet blodtryk, men vi ved, at arvelighed og din livsstil kan have stor indvirkning på blodtrykket.

Du bør jævnligt måle dit blodtryk for at se, om det ligger indenfor normalen eller du har forhøjet blodtryk.

Et ideelt blodtryk er 120/80.

Hvis blodtrykket er 140/90 eller højere, har man forhøjet blodtryk.

Du bør altid kontakte lægen, hvis du oplever symptomer på højt blodtryk.

Hvis du har diabetes eller høj risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme, bør blodtrykket være endnu lavere.

Et lavt blodtryk er som udgangspunkt ikke farligt, da det ikke øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Et lavt blodtryk kan dog føre til svimmelhed, hovedpine og sortnen for øjnene, hvis man rejser sig hurtigt.

Symptomer på forhøjet blodtryk

Symptomer på forhøjet blodtryk kan være træthed, hovedpine, svimmelhed og unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse.

Højt blodtryk kan være farligt for hjertet, fordi det øger din risiko for hjerte-kar-sygdom, fx åreforsnævring, hjertekrampe samt blodpropper i hjertet og hjernen.

Du vil have brug for akut behandling, hvis blodtrykket pludselig er meget højt, dvs. et systolisk tryk over 200, og et diastolisk tryk over 130.

Dog sker dette sjældent.

Symptomerne vil ofte være kraftig hovedpine og forvirring, og din opførsel kan ændre sig, ved at du taler utydeligt.

I så fald kræver det, at du bliver indlagt på et hospital med det samme og får intensiv behandling af dit blodtryk.

Arvelighed og livsstil

Arvelighed og mennesker med overvægt eller usund livsstil er ofte mere udsatte, når det kommer til forhøjet blodtryk i kroppens pulsårer.

Det er derfor vigtigt, at vi passer vores krop og lever sundt, da det kan reducere risikoen for højt blodtryk.

Ligesom du kan tjekke dit blodtryk løbende med et blodtryksapparat – uden at du dog gør dette i et overdrevent omfang.

Sådan kan du selv sænke blodtrykket

Medicin er én måde at sænke blodtrykket, men sund livsstil, varieret kost og et mindre stressende liv er også veje til at sænke dit forhøjede blodtryk.

Her er en håndfuld tips til at undgå forhøjet blodtryk og forebygge hjerte-kar-sygdom:

Vær fysisk aktiv

Dyrk motion sammen med andre.

Motion sænker risikoen for hjerte-kar-sygdom hos personer med højt blodtryk.

Spis sundt

Følg fx vores hjertesunde opskrifter med masser af grøntsager, fuldkorn og andre lækre ingredienser.

På den måde er du også med til at forebygge hjerte-kar-sygdom.

Med den såkaldte DASH-diæt giver du kroppen de næringsstoffer, som har størst betydning for dit blodtryk. Samtidig skruer du ned for de fødevarer, der får blodtrykket i den forkerte retning.

Drik med måde

Højst 10 genstande om ugen alkohol fordelt over dagene og maksimalt 4 genstande på samme dag.

Så er du med til at bevæge dig i retning af et normalt blodtryk.

Forbrug af meget alkohol øger risikoen for blodtrykket.

Spar på saltet

For meget salt i din mad kan få blodtrykket til at komme til vejrs. Mindre salt sænker blodtrykket.

Styr på stressen

Skru farten ned, værn om din nattesøvn og kig din hverdag efter i sømmene for positive justeringer, der bringer din krop i balance. Er du mere i balance, gør det, at blodtrykket falder.

Drop tobakken

Hold dig langt væk fra røg og rygning, da tobak i alle former er meget skadeligt for dit hjerte og kan øge risikoen for højt blodtryk, åreforkalkning og blodprop.

Ofte stillede spørgsmål om blodtryksmedicin