Pacemaker
Hvis du har problemer i hjertets ledningssystem kan du få en langsom hjerterytme (puls). Det kan afhjælpes ved at indoperere en pacemaker
Pacemakeren består af et lille batteri med en avanceret elektronik, som overtager sinusknudens funktion med at udsende impulser til hjertet om at trække sig sammen.
Impulserne sendes fra pacemakeren til hjertet via én eller to ledninger, som erstatter det dårligt fungerende elektriske ledningssystem i hjertet. Ledningerne er tilsluttet pacemakeren i den ene ende og hjertemusklen i den anden.
Pacemakeren programmeres, så den er tilpasset din hjerterytmeforstyrrelse og udsender et lille elektrisk strømstød, når pulsen bliver for lav. Strømmen ledes via ledningen til hjertemusklen, som trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Disse strømstød kan ikke mærkes, ligesom vi heller ikke mærker hjertets normale elektriske impulser.
En pacemaker sender kun impulser, hvis hjertet ikke gør det. Pacemakeren er som regel indstillet således, at hjertet altid slår mindst 60-70 slag pr. minut. niveau. I det øjeblik hjertets normale system sender mere end 70 impulser pr. minut, holder pacemakeren pause. Der findes særlige pacemakertyper, der kan indstilles til at aktivere hjertemusklen, afhængigt af hvor meget man bevæger sig. Der findes ingen aldersgrænser for pacemakerbehandling.
Biventrikulær pacemaker
En særlig type pacemaker med tre elektroder kan indopereres, hvis du lider af nedsat pumpefunktion af selve hjertemusklen og samtidig problemer med ledningssystemet, så de to hjertekamre pumper forskudt af hinanden. Dette kaldes en biventrikulær pacemaker. Den afgiver for hvert hjerteslag impulser til begge hjertekamre, så de trækker sig sammen på samme tid og derved pumper blodet bedre ud i kroppen.
De senere års større erfaring og den almindelige teknologiske udvikling har gjort, at en pacemakeroperation i dag er et lille indgreb, hvor du kun er indlagt i få dage.
En pacemakeroperation udføres næsten altid, mens du er i lokalbedøvelse. Det betyder, at du undgår ubehaget efter en fuld narkose. Det betyder samtidig, at du er vågen og kan følge med i, hvad der foregår. Derfor får du forud for lokalbedøvelsen beroligende medicin.
Operationen består af et lille snit i huden over en af de store blodårer ved kravebenet. Herfra kan ledningen lægges ind i blodåren og føres videre ind i hjertets hulrum.
Selve pacemakeren lægges i en ca. 5 x 5 cm stor lomme mellem brystmusklen og fedtvævet, hvor pacemakeren skal sidde.
Herefter forbindes pacemaker og ledning, og lommen sys til. Selve operationssåret bliver ofte syet med indvendige sting, som ikke skal fjernes, fordi trådene opløser sig selv.
Når pacemakeren er korrekt placeret, skal den programmeres. Det foregår via et apparat, som placeres på huden over pacemakeren. Herfra programmeres pacemakerens indstillinger.
Selve operationen varer typisk en time. Når du er tilbage på hjerteafdelingen, må du gerne stå op, når du føler dig klar til det. Hjerterytmen overvåges til næste dag, hvor det undersøges, om pacemakeren fungerer korrekt.
En pacemaker kan ikke holde liv i hjertet for altid. Når hjertet en gang ad åre bliver træt og slidt, vil det ikke længere reagere på impulserne fra pacemakeren. Det vil sige, at hjertet holder op med at slå, og man dør på samme måde som mennesker uden pacemaker.
