Fakta om apopleksi
Apopleksi er den tredjestørste dødsårsag
Omkring 15.500 danskere rammes hvert år af apopleksi
Heraf rammes ca. 12.400 danskere af apopleksi for første gang
De resterende ca. 3.100 mennesker har tidligere haft apopleksi og får det igen
Ca. 85 % af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen, og ca. 15 % skyldes en blødning i hjernen
Yderligere rammes en lang række mennesker hvert år af en forbigående blodprop i hjernen. Det kaldes TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi).
Beregninger på baggrund af en stor engelsk undersøgelse viser, at der kan registreres ca. 2.500 tilfælde af TCI i sundhedsvæsenet i Danmark om året.
Danske speciallæger vurderer, at der reelt er omkring 4.000 danskere, som hvert år får TCI. Mange er nemlig ikke klar over, at de får TCI, da symptomerne kan være meget milde.
Apopleksi er den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark.
Samlet set er hjertekarsygdom årsagen til flest dødsfald i Danmark, men hvis sygdommene opdeles yderligere er apopleksi den 3. største dødsårsag, hjertesygdom den 2. største og kræft den største.
Hvert år dør ca. 4.700 danskere af apopleksi.
Store omkostninger som følge af apopleksi
I Danmark indlægges ca. 13.000 mennesker på hospitalet pga. apopleksi i løbet af et år.
De direkte udgifter til behandling og omsorg for mennesker med apopleksi er estimeret til 2,7 milliard kroner om året i Danmark. Beløbet omfatter både udgifter til sundheds¬væsen og socialsektor. Udgifterne til apopleksi svarer til 4 % af sundhedsvæsenets samlede udgifter.
Dertil kommer en væsentlig indirekte omkostning, der skyldes et produktionstab som følge af for tidlig død og tidlig pensionering blandt mennesker på arbejdsmarkedet, der rammes af apopleksi.8
Apopleksi er den hyppigste årsag til handicap i voksenalderen
30.000-40.000 danskere lever i dag med følger efter apopleksi.8
Godt halvdelen af de mennesker, der har været ramt af apopleksi, har varige men.
Ca. hver fjerde person, der har været ramt af apopleksi, er afhængig af andres hjælp til daglige aktiviteter.9
Apopleksi kan medføre følgende handicap:
Lammelse i dele af kroppen
Ændring i syn, hørelse eller følesans
Besvær med at tale, læse, forstå og skrive
Problemer med at synke, spise og drikke
Problemer med at lade vandet
Besvær med at huske, koncentrere sig og planlægge
Ændring i den sociale adfærd
Træthed
Apopleksi er skyld i flest pådragede handicaps blandt voksne mennesker
Hver tredje af de mennesker, der rammes af apopleksi, får en depression
Trombolyse-behandling reducerer varige mén
En blodprop i hjernen kan behandles med trombolyse, hvis man kommer på hospitalet inden for de første få timer efter, blodproppen er opstået
Trombolysebehandling kan opløse en blodprop. Det sker ved hjælp af et lægemiddel, der gives som et drop i en blodåre.
Resultater af trombolysebehandling
Hvis patienter med en blodprop i hjernen får trombolyse-behandling inden for 1½ time efter symptomerne opstår, kan op mod hver tredje patient undgå alvorlige mén.12
Hvis patienter med en blodprop i hjernen kommer i trombolyse-behandling inden for 3 timer efter de første symptomer, kan op mod hver ottende patient undgå alvorlige mén. 12
Hvis patienter med en blodprop i hjernen kommer i behandling mellem 3-4,5 timer efter de første symptomer, kan ca. hver 10. patient undgå alvorlige mén.
Når blodproppen lukker for ilt- og sukkertilførsel, stopper de berørte celler med at sende elektriske signaler til den del af kroppen, de styrer. Det giver fx sprogforstyrrelser eller lammelse af en arm eller et ben. Efter få minutter begynder cellerne at dø, mens området udenom går i en slags dvale. Ved en vellykket trombolysebehandling opløses proppen, så der igen er passage for blodet.
Der er oprettet trombolysecentre på seks neurologiske afdelinger: Århus Sygehus, Odense Universitetshospital, Aalborg Sygehus, Bispebjerg Hospital, Glostrup Sygehus og Roskilde Sygehus. Derudover er der oprettet to samarbejdende trombolyseenheder på Holstebro og Esbjerg Sygehus.
Genoptræning hjælper
Mange apopleksiramte lever med en række alvorlige følgevirkninger, der kræver livslang rehabilitering.
Omfanget af følgevirkningerne afhænger af skadens omfang og placering i hjernen. Der kan blandt andet være tale om lammelser, øget spasticitet, tale- og sprog¬pro¬blemer, ændret synssans og kognitive følgevirkninger (dvs. forstyrrelse i opfattelsen af rum, retning, opmærksomhed, problemløsning og hukommelse).
Genoptræning starter allerede under indlæggelsen på sygehuset. Tidlig start på rehabilitering er associeret med bedre funktionelt resultat .
Apopleksipatienter har en høj hyppighed af sproglige og andre kognitive forstyrrelser. Mere end en tredjedel lider af afasi ved indlæggelsen og omkring en fjerdel har ingen erkendelse af deres egen sygdom14.
Det anbefales, at undervisning og vejledning om kommunikation iværksættes inden for de første uger efter sygdomsdebut14.
Mange ramte har også brug for genoptræning, når de kommer hjem fra ophold på sygehus. Er det tilfældet, har patienten krav på en genoptræningsplan , der beskriver genoptræningsbehovet på udskrivningstidspunktet, samt hvilke begrænsninger i funktionsevnen, genoptræningen skal rette sig imod.
Det er vigtigt, at genoptræningen sker i umiddelbar forlængelse af sygehusopholdet, så den ramte kan bygge videre på genoptræningen fra sygehuset.
Kommunerne har ansvaret for den fortsatte genoptræning .
Mange apopleksipatienter har fortsat behov for vedligeholdende træning, når genop¬træning efter sundhedslovens bestemmelse er afsluttet. Det er kommunerne, der har ansvaret for den vedligeholdende genoptræning
Apopleksi kan forebygges
Risikoen for apopleksi mindskes ved at:
få behandlet forhøjet blodtryk - blodtryk skal være under 140/90
lade være med at ryge
være fysisk aktiv
spise meget frugt og mange grønsager
undgå overvægt – især ekstra fedt på maven
Ved at undgå forhøjet kolesteroltal mindsker man også risikoen for at få apopleksi 18, 19
De vigtigste risikofaktorer er forhøjet blodtryk, rygning og diabetes
Forhøjet blodtryk, rygning og diabetes er de tre vigtigste årsager til apopleksi.
35 % af tilfældene skyldes forhøjet blodtryk.
Rygning og diabetes er hver skyld i 15 % af tilfældene.
Omkring 950.000 danskere lider af forhøjet blodtryk
28 % dvs. 266.000 af dem ved ikke at deres blodtryk er forhøjet
64 % af dem får behandling mod forhøjet blodtryk
Rygning fordobler risikoen for at få apopleksi18, 19
Næsten hver tredje dansker mellem 35 og 84 år ryger dagligt.
Hjerterytmeforstyrrelsen forkammerflimren øger også risikoen for at få apopleksi18, 19
Visse hjertesygdomme, blandt andet klapsygdomme, øger ligeledes risikoen for apopleksi19
Lykkes det ikke at kontrollere risikofaktorerne i den danske befolkning, vil antallet af mennesker, der får apopleksi for første gang øges til knap 14.000 tilfælde i 2015 og godt 16.000 tilfælde i 2025.
Kilder:
Estimeret tal beregnet på baggrund af befolkningstal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik og incidens rater i den videnskabelige artikel ”Stroke incidence and prevalence in Europe: a review of available data” Thomas Truelsen m.fl., European Journal of Neurology 2006, 13:581-598.
Beregnet som 20 % af incidensen af apopleksi. Videnskabelig artikel ”Stable Stroke Occurence Despite Incidence Reduction in an Aging Population : Stroke Trends in the Danish Monitoring Trends and Determinats in Cardiovascular Disease (MONICA) Population” Per Thorvaldsen m.fl. Stroke 1999, 30;2529-2534.
Videnskabelig artikel ”Stroke Case Fatality in Denmark from 1977 to 1992: The Copenhagen City Heart Study” Thomas Truelsen m.fl. Neuroepidemiology 2002 ;21:22-27. Det antages at de uspecificerede tilfælde omfatter 10 % blødninger og 90 % blodpropper.
Beregnet på baggrund af befolkningstal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik og den videnskabelige artikel ”Incidence of transient ischemic attacks in Oxfordshire, England” MS Dennis m.fl. Stroke 1989, 20;333-339.
”Dødsårsagsregistret 2005 (foreløbige tal)”, Sundhedsstyrelsen 2008:16
”HjerteStatistik 2008. Fokus på køn og sociale forskelle”, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed.
”HjerteStatistik 2008. Fokus på køn og sociale forskelle”, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed.
Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi 2005, Sundhedsstyrelsen
Videnskabelig artikel ”Health-Related Quality of Life Among Long-Term Survivors of Stroke : Results From the Auckland Stroke Study, 1991-1992.” Maree L. Hackett m.fl. Stroke 2000, 31;440-447.
MTV-rapporten ”Økonomiske konsekvenser ved indførelse af trombolysebehandling i Danmark 2006” MTV-enheden Århus Universitet, Hjerteforeningen. (Henviser til OPCS surveys of disability in Great Britain report 1: The prevalence of disability among adults”. London: Office of Populations censuses and surveys, HMSO, 1998.)
Videnskabelig artikel ”Post-Stroke Depression” G.L. Lenzi m.fl. Revue Neurologique 2008, 164;10:837-840.
Videnskabelig artikel ”Association of outcome with early stroke treatment: pooled analysis of ATLANTIS, ECASS, and NINDS rt-PA stroke trials” Study Group Investigators, The Lancet 2004 (363) 768-774.
Videnskabelig artikel ”Thrombolysis with Alteplase 3 to 4.5 Hours after Acute Ischemic Stroke” Werner Hacke m.fl., The New England Journal of medicine 2008 (359) 1317-1329.
Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi 2005 – afsnit 4.10 og 4.11.
Sundhedslovens § 84 og Bekendtgørelse nr.1266 af 5. december 2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
Sundhedsloven – Lov nr. 546 af 24. juni 2005 med senere ændringer - § 140
Servicelovens § 86
Videnskabelig artikel ”Risikofaktorer for hjerneslag” Ellisiv Mathiesen, Tidsskrift for Den norske legeforening 2007, 127:748-750
Videnskabelig artikel ”Pimary Prevention of Ischemic Stroke: A Guideline From the American Heart Association/American Stroke Association Stroke Council” Larry B. Goldstein m.fl., Circulation 2006, 113:e873-e923.
Videnskabelig artikel ”Er et højt indtag af frugt og grøntsager forbundet med nedsat risiko for cerebrovaskulær sygdom?”, Lars F. Ovesen, Ugeskrift for Læger 2005 (25):2748-2752.
Vurdering af risikofaktorer ifm. forebyggelse af apopleksi fortaget af speciallæge på baggrund af den videnskabelige artikel "Primary Prevention of Ischemic Stroke: A Guideline From the American Heart Association/American Stroke Association Stroke Council" Larry B. Goldstein m.fl., Stroke 2006, 37,1583-1633.
Videnskabelig artikel ”Prævalens, behandling og kontrol af arteriel hypertension i Danmark – sekundærpublikation” Christel Kronborg, Jesper Hallas og Ib Abildgaard, Ugeskrift for Læger 2009 jan. 141-143.
”HjerteStatistik 2008. Fokus på køn og sociale forskelle”, Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed
Beregninger baseret på tal fra WHO og FN's befolkningsprognoser.
