Gå en tur

21/3-2006

Kan jeg eventuelt få motion på recept - jeg har fået konstateret åreforkalkning i mit ene ben? Har jeg mulighed for at træne benet op til at kunne gå eller løbe længere, inden jeg må stoppe op og holde pause?

Svar fra Birgitte Kvist, hjertesygeplejerske
Det afhænger af din kommune, om du kan få motion på recept. Jeg foreslår, at du spørger din læge.
 
Når du træner dig i at gå og tvinger dig selv til at gå lidt længere, end du ellers ville gøre, så kan du i løbet af nogle måneder statistisk forlænge den distance, du kan gå, med 50 procent. Du skal gå, selv om det gør ondt.
 
Det er selvfølgelig vigtigt, at du samtidig får forebyggende medicin for åreforkalkning. Dvs. blodtryksmedicin hvis dit blodtryk er over 140/90 mmHg, kolesterolmedicin hvis dit kolesterol er over 5,0 mmol/l og hjertemagnyl. Tal med din læge om det.

Med venlig hilsen
Birgitte Kvist

bliv medlem gratis